Forsøgets titel:AGO-OVAR 2.29

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Æggelederkræft, Æggestokkræft
Forklaring Dette forsøg undersøger effekten af at tillægge stoffet atezolizumab til standardbehandling med bevacizumab og kemoterapi i behandlingen af kræft i æggestok, æggeleder eller bughinden.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Atezolizumab er godkendt til behandling af visse kræftformer, men er endnu ikke godkendt til behandling af kræft i æggestokke, æggeleder eller bughinden.


I dette forsøg undersøger lægerne, hvor god effekten er, når man kombinerer atezolizumab med kemoterapi og stoffet bevacizumab til behandling af patienter med tilbagefald af kræft i æggestokke, æggeleder eller bughinden.


Både atezolizumab og bevacizumab er såkaldte antistoffer.



Hvad er antistoffer/immunterapi?
Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne.
Der findes forskellige former for immunterapi, bl.a. immunterapi med antistoffer.


Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.


Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.


Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.


Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning).


Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.


Læs mere om lodtrækningsforsøg og blindede forsøg:


Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har kræft i æggestok, æggeleder eller i bughinden med tilbagefald eller forværring af sygdommen

  • Du tidligere har fået behandling med kemoterapi

  • Din sygdom kan følges med skanninger

  • Du inden for de seneste 3 måneder har fået eller er villig til at få taget en vævsprøve af din kræftknude

  • Din sygdom ikke tidligere er blevet værre efter behandling med den kemoterapi, som anvendes i forsøget

  • Du tidligere har fået behandling med bevacizumab uden alvorlige bivirkninger

  • Du har tilstrækkelig blod-, nyre- og leverfunktion

  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du har haft en anden kræftsygdom inden for 5 år op til forsøgets start

  • Du tidligere har fået mere end 3 omgange kemoterapi behandling mod din kræftsygdom

  • Du tidligere har fået anden behandling, der ikke er forenelig med indgang i forsøget

  • Du får lindrende behandling med binyrebarkhormon (kortikosteroider) eller anden behandling med medicin, der nedsætter immunforsvaret (immunsuppressiv behandling)

  • Du har fået en såkaldt levende vaccine, f.eks. gul feber-vaccine, inden for 30 dage op til forsøgets start

  • Du har gennemgået knoglemarvs- eller organtransplantation

  • Du har alvorlige problemer med hjerte, lunger, lever eller fordøjelsessystem

  • Du har haft en blodprop i hjernen inden for 6 måneder op til forsøgets start

  • Du har eller har haft kræft i hjerne eller rygmarv

Sådan foregår behandlingen

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.


Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe får kemoterapi, bevacizumab og atezolizumab. Den anden gruppe får kemoterapi, bevacizumab og placebo.


Behandlingen sker i serier, der varer 28 dage.


Du får enten atezolizumab eller placebo på dag 1 og 15 i hver serie. Du får det på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt.
Bevacizumab får du tilsvarende på dag 1 og 15 ambulant på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop.


Din forsøgslæge afgør hvilken af følgende former for kemoterapi, du skal have:
1) Paclitaxel på dag 1, 8, 15 og 22 i hver serie
2) Pegyleret liposomalt doxorubicin (PLD) på dag 1 og 15 i hver serie
Begge former for kemoterapi får du ambulant på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop.


Mens behandlingen står på, skal du løbende gå til kontrol. Du skal også gå til kontrol, når du er færdig med behandlingen.


Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Bivirkninger ved behandlingen

Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Ved at give flere lægemidler mod kræft samtidigt, er det også muligt, at bivirkningerne fra hvert lægemiddel forstærkes.
Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger.


Du kan læse om bivirkningere ved atezolizumab, bevacizumab og placlitaxel på minmedicin.dk:


Atezolizumab (Tecentriq)


Bevacizumab (Avastin ®, Aybintio, m.fl.)


Paclitaxel (Abraxane, Apealea, m.fl.)


 


Almindelige bivirkninger ved PLD:



  • Hånd-fod syndrom

  • Lavt antal blodlegemer

  • Nedsat appetit

  • Forstoppelse, diarré, kvalme og opkast

  • Udtynding af hår

  • Øm mundslimhinde


Mindre almindelige bivirkninger ved PLD:



  • Irritation i halsen

  • Udslæt, misfarvning af huden

  • Feber

  • Mavesmerter

  • Halsbrand

  • Føleforstyrrelser i hænder og fødder

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital (Lukket)
  • Rigshospitalet (Lukket)
  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde (Lukket)

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Rigshospitalet

Diverse

Sponsor: AGO Research GmbH

Forsøgets id-numre

EudraCT nr.: 2017-000202-37

Denne side er sidst opdateret: 2021-10-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat