Forsøgets titel:DBCG RT SDM

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft - kvinder
Forklaring Dette forsøg undersøger et nyt værktøj til at tage beslutning om, hvorvidt en patient skal have forbyggende strålebehandling efter operation for brystkræft.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Kvinder med brystkræft skal tage mange svære beslutninger i løbet af deres behandlingsforløb.
Lægerne ønsker at undersøge, om man ved hjælp af et nyt værktøj, kan gøre det lettere for kvinderne at tage beslutning om, hvorvidt de skal have forebyggende strålebehandling efter operationen.
Formålet er, at beslutningen i højere grad kommer til at bygge på såvel klinisk viden som den enkelte patients livsværdier.

Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får standard information om strålebehandling, og hvem der får information via Beslutningshjælperen™.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du er kvinde og for nylig er blevet opereret for brystkræft

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Kræften indebærer begge bryster

  • Der er mistanke om, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen

  • Du tidligere har fået strålebehandling mod brystkassen

Sådan foregår behandlingen

Deltagerne i forsøget inddeles i to grupper.


Gruppe 1
Du får information om strålebehandling ved brug af et nyt værktøj kaldet Beslutningshjælperen™.


Gruppe 2
Du får standard information om strålebehandling efter den procedure, der normalt anvendes på den pågældende afdeling.


Alle patienter i forsøget tilbydes samme standard strålebehandling.


Du vil blive bedt om at besvare spørgeskemaer undervejs.

Bivirkninger ved behandlingen

Der er ikke yderligere risici og bivirkninger forbundet med at deltage i forsøget.

Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt (Lukket)
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
  • Aarhus Universitetshospital (Lukket)

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Herlev Hospital

  • Odense Universitetshospital

  • Rigshospitalet

Forsøgets id-numre

ClinicalTrials.gov nr.: NCT04177628

Denne side er sidst opdateret: 2021-08-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat