Forsøgets titel:CaEP-B

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Hudkræft
Forklaring Dette forsøg undersøger effekten af at behandle kræft i huden (hudkræft eller metastaser i huden) med calcium elektroporation, som er en behandling med kalk og strøm. Forsøget er til patienter, der ikke har gavn af standardbehandling.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

I dette forsøg undersøger lægerne, om calcium elektroporation kan bruges til at behandle patienter med kræft, der har spredt sig til huden (kutane metastaser), der er opstået i huden eller er vokset ind i huden.


Især undersøger de hvordan behandlingen påvirker immunforsvaret.


Behandlingen er ikke helbredende, men har til formål at lindre gener fra kræftsygdommen.



Hvad er calcium elektroporation?
Calcium elektroporation er behandling med en kombination af kalk (calcium) og små, korte elektriske strømstød.


Mens du er lokabedøvet sprøjtes medicinen (calcium) direkte ind i kræftknuden, og lægen sætter nåle (elektroder) i kræftknuden og sender må elektriske pulse gennem kræftknuden. Strømmen skaber sprækker i kræftcellerne, så kalken meget bedre kan trænge ind i kræftcellerne. Det øger koncentration af kalk inde i kræftcellerne, hvilket er giftigt for kræftceller, og de dør.


Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har kræft i huden

  • Du har mindst én hudtumor, der måler mindst 5 mm.

  • Du har mulighed for at fortsætte medicinsk behandling efterfølgende

  • Du kan modtage strålebehandling

  • Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (Performance status ≤ 2)

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du er allergisk overfor lokalbedøvelse

Sådan foregår behandlingen

Du starter med at få en forundersøgelse, hvor lægen vurderer, om du kan deltage i forsøget.


Selve behandlingen (calcium elektroporation) varer ca. 30 min. og foregår ambulant (uden indlæggelse).
Mens du er lokalbedøvet, sprøjtes medicinen (calcium) direkte ind i kræftknuden, og lægen sætter nåle (elektroder) i kræftknuden og sender små elektriske pulse gennem kræftknuden.


Du vil undervejs i forløbet få taget blodprøver samt vævsprøver af hver af dine svulster før og efter behandlingen.


Kontrolbesøg
Du skal til kontrol 5 gange i løbet af 3 måneder efter behandlingsdagen. Her foretager lægen en klinisk undersøgelse, måler dine metastaser og tager et foto af de behandlede områder.


Forsøgsbehandlingen stopper før tid, hvis du oplever alvorlige, uacceptable bivirkninger.

Bivirkninger ved behandlingen

De elektriske pulse kan give muskelsammentrækninger, der kan føles ubehagelige og kan give forbigående smerter.
Der, hvor man er behandlet, kan der forekomme skorpede sår, og der er en lille risiko for, at såret kan blive betændt.

Her kan du få behandlingen
  • Sjællands Universitetshospital - Næstved (Lukket)

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Sjællands Universitetshospital, Næstved

Diverse

Sponsor: Sjællands Universitetshospital

Forsøgets id-numre

ClinicalTrials.gov nr.: NCT04259658

Denne side er sidst opdateret: 2021-08-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat