Forsøgets titel:SUPE-R

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Lungekræft, Lungekræft, ikke småcellet, Lungekræft, småcellet
Forklaring Lægerne vil i dette forsøg undersøge, om en blodprøve, der undersøges for kræftceller, hurtigere og mere sikkert kan opdage et tilbagefald af kræften. Målet er at forbedre den tidlige diagnostik af tilbagefald hos patienter med ikke-småcellet-lungekræft.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Nyere forskning tyder på, at man kan vurdere effekten af kræftbehandling ved at følge forekomsten af kræftceller i blodet.



I forsøget undersøger lægerne kræftcellerne for ændringer, der kan have betydning for patienternes prognose og risikoen for tilbagefald af sygdommen.

Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • En vævsprøve har vist, at du har ikke-småcellet lungekræft

  • Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2)

  • Du skal i behandling for lungekræft

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Hvis din sygdom har udviklet sig inden for de første 3 måneder af kræftbehandlingen

  • Du deltager i et andet forsøg

Sådan foregår behandlingen

Der er ingen behandling tilknyttet studiet, men der tages en ekstra blodprøve, før du starter behandling og ca. 3 måneder senere.

Bivirkninger ved behandlingen

Ved blodprøvetagningen kan der komme et mindre blåt mærke.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital (Lukket)
  • Odense Universitetshospital (Lukket)
  • Rigshospitalet
  • Sjællands Universitetshospital - Næstved (Lukket)
  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde (Lukket)
  • Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
  • Aarhus Universitetshospital (Lukket)

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Denne side er sidst opdateret: 2021-04-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat