Forsøgets titel:PRISM

MR-acceleratoren er et apparat, der består af en MR-scanner og et strålebehandlingsapparat (accelerator).

Når man skal strålebehandles, planlægger lægerne, hvor man skal strålebehandle, og hvor meget stråling der skal til. Det gør de med et stråleapparat. Den nuværende scanningsmetode viser ikke et nøjagtigt billede af kræftknudens position. Derfor strålebehandler lægerne et stykke rundt om knuden, så de sikrer sig, at hele kræftknuden rammes. Det kan betyde, at noget af det raske væv bestråles, og det kan give bivirkninger.

MR-acceleratoren gør det muligt for lægerne, at udføre MR-scanning inden og mens strålebehandlingen foregår. Det betyder, at lægerne kan se mere præcist, hvordan kræftknuden og det normale væv ser ud. Lægerne kan derfor justere strålingen på behandlingsdagen, hvis der har været ændringer i kræftknudens placering, siden man fik planlagt sin behandling. På den måde kan lægerne ramme kræftknuden mere præcist med en høj dosis stråler.

Forsøget skal give lægerne indsigt i MR-acceleratorens præcision og funktion. På den måde håber de at kunne mindske det stykke af normalt væv, som medtages ved den nuværende metode. Så undgår de at ramme raskt væv, og det kan betyde færre bivirkninger.

• Du har prostatakræft


• Dit PSA-tal ligger på mere end 30


• Kræften er begrænset til prostata eller kun er vokset igennem prostata


• Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1)

• Sygdommen har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder eller andre organer


• Du har haft en anden livstruende sygdom inden for de sidste 2 år


• Du lider af blødningsforstyrrelser


• Du tager blodfortyndende medicin, og din tilstand ikke tåler at holde pause med medicinen


• Du tidligere har fået strålebehandling mod bækkenet


• Du har været hormonbehandlet i mindre end 6 måneder


• Du har en kronisk betændelsessygdom i tarmen


• Du har fået opereret et eller begge hofteled – en såkaldt hoftealloplastik

Du vil få planlagt din strålebehandling, som lægerne plejer. Her får du lavet en CT-scanning og en MR-scanning. I forbindelse med scanningerne får du lagt et drop i en åre. Gennem droppet får du kontrastvæske ind i årerne, så lægerne kan se, hvad der er kræftvæv, og hvad der er normalt væv.

Undervejs i forsøget får du 20 strålebehandlinger med den nye MR-accelerator. Ved hver behandling får du en MR-scanning til at starte med. Ud over de 20 strålebehandlinger, vil du få lavet en ekstra scanning på en almindelig MR-scanner 3 gange under forsøget. På den måde kan lægerne sammenligne de forskellige måder at scanne på.

Behandling med MR-acceleratoren tager længere tid end behandling med et almindeligt stråleapparat. Behandlingen tager 45-60 minutter, hvor en behandling med almindeligt stråleapparat tager 10-15 minutter.

Lægerne vil spørge dig ind til bivirkninger og din livskvalitet inden og under behandlingen.

Bivirkningerne ved at strålebehandle med MR-acceleratoren er ikke anderledes end ved strålebehandling med et almindeligt stråleapparat.

De hyppigste bivirkninger ved strålebehandling er:

• Træthed


• Irritation fra blæren (hyppig vandladning, svie og smerter ved vandladning og vandladningsstop)


• Ændret afføringsmønster

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Odense Universitetshospital (Lukket)

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.