At forbedre prognosen for børn og unge med recidiv af akut lymfoblastær leukæmi. Desuden at etablere en stor international studiegruppe som platform for optimering af behandlingsstrategier og integration af nye stoffer i biologisk veldefinerede undergrupper.

Dobbelt-randomisering. Første randomisering ved diagnose og anden randomisering efter afsluttet induktionsbehandling.

• Forbedring af overlevelse og recidiv-fri overlevelse ved randomiseret sammenligning mellem behandlingsarm A og B
• Forbedring af overlevelse og recidiv-fri overlevelse ved randomiseret sammenligning af standardbehandling overfor standardbehandling tillagt antistoffet Epratuzumab (anti-CD-22)

• Forekomst af bivirkninger i behandlingsarm A henholdsvis B
• Andel patienter uden påviselig restsygdom før transplantation i behandlingsarm A henholdsvis B
• Foreskomst af bivirkninger i konsolideringsbehandling med og uden tillæg af epratuzumab
• Forbedring af restsygdoms-reduktion under konsolideringsbehandling med versus uden epratuzumab i SR patienter
• Andel patienter uden påviselig restsygdom før transplantation efter konsolideringsbehandling med versus uden epratuzumab i SR patienter
• Farmakokinetik for epratuzumab hos patienter behandlet med Arm A henholdsvis arm B

• Patienter med B-linie ALL med recidiv >18 mdr fra intial diagnose (dog undtaget patienter med isoleret knoglemarvsrecidiv opstået mindre end 6 mdr fra afsluttet behandling) ELLER patienter med T-linie ALL med isoleret ekstramedullært recidiv opstået >18 mdr fra intial diagnose
• Alder < 18 år

• Graviditet eller seksuel aktivitet hos teenagere der ikke anvender sikker antikonception i indtil 2 år efter afsluttet antileukæmisk behandling
• Amning
• Recidiv efter transplantation
• Alvorlig komorbiditet som forhindrer behandling i henhold til studiet

• Patienterne randomiseres ved diagnose til at få 4 ugers kombinations-kemoterapi som induktionsbehandling med enten A) dexamethason, vincristin, methotrexate, cytosar, PEG-asparaginase samt intratekal kemoterapi; eller B) Dexamethason, vincristin, mitoxantrone, PEG-asparaginase samt intratekal kemoterapi. Derefter forsættes med arm A eller B (se nedenfor) afhængig af om induktionsbehandling var A eller B
• Efter induktionbehandling randomiseres patienterne til at få (eller ikke få) epratuzumab (anti CD22 antistof) ugentligt x 8. Desuden får patienterne kombinations-kemoterapi som konsoliderings-behandling med enten A) dexamethason, vincristin, idarubicin, PEG-asparaginase, cyclofosfamid, cytosar, thioguanin samt intratekal kemoterapi; eller B) dexamethason, vincristin, methotrexate, PEG-asparaginase, cyclofosfamid, cytosar samt intratekal kemoterapi.
• Derefter får patienter i arm A 5 yderligere konsolideringbehandlinger der inkluderer dexamethasone, mercaptopurine eller thioguanin, vincristine, methotrexate, cytarabine, ifosfamid, vindesin, daunorubicin, PEG-asparaginase samt intratekal behandling. Patienter i arm B får intensifikationsbehandling med dexamethason, vincristine, cytarabine, erwinia-asparaginase, methotrexate samt intratekal behandling, efterfulgt af en interim vedligeholdelse med dexamethason, vincristine, mercaptopurin, methotrexate, thioguanin, etoposid, cyclofosfamid, cytarabine samt intratekal behandling.
• Derefter får alle patienter i arm A og i arm B vedligeholdelsesbehandling med dexamethon+vincristin pulse samt peroral methotrexate og mercaptopurin indtil ca, 2.5 år fra recidivtidspunktet.
• Patienter som fortsat har restleukæmi i knoglemarv over 0.1% efter induktionsbehandling tilbydes stamcelletransplantation, der gives kort efter konsolideringsbehandlingen.

Total: 700

• Odense Universitetshospital
• Rigshospitalet
• Aalborg Universitetshospital
• Aarhus Universitetshospital

EudraCT nr.: 2010-019597-32