Kræftsygdom | Akut lymfatisk leukæmi (ALL) |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger effekten af forsøgsmidlet blinatumomab kombineret med lavdosis kemoterapi til patienter med Philadelphia-negativ prækursor B-celle akut lymfoblastær leukæmi (ALL). |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Philadelphia-negativ prækursor B-celle akut lymfoblastær leukæmi (ALL) er en bestemt undertype af ALL. ’Prækursor B-celle’ beskriver, hvilken type af blodceller der er ramt af sygdom, mens ’Philadelphia-negativ’ betyder, at patienter med denne diagnose ikke har det såkaldte Philadelphia kromosom. I dette forsøg vil lægerne undersøge, om behandling med forsøgsmidlet blinatumomab kombineret med lavdosis kemoterapi er mere effektivt end standard kemoterapi hos patienter med denne undertype af ALL. Blinatumomab er designet til at binde til leukæmicellerne og derefter hjælpe immunsystemet med at dræbe leukæmicellerne. Hvad er Philadelphia kromosomet? Kromosomændringen medfører, at der dannes et nyt ændret gen på kromosom 22, som gør leukæmicellerne i stand til at dele sig uhæmmet og leve længere end normale blodceller. Philadelphia-kromosomet er karakteristisk for patienter med kronisk myeloid leukæmi. Det ses også nogle gange hos patienter med akut lymfatisk leukæmi. Hvis man er Philadelphia-negativ, betyder det, at leukæmicellerne ikke har Philadelphia-kromosomet. Om leukæmicellerne har Philadelphia-kromosomet eller ej, har betydning for, hvilken behandling man skal have. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (blinatumomab kombineret med lavdosis kemoterapi), og hvem der får standard kemoterapi. Læs mere om lodtrækningsforsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Forsøgsgruppen Blinatumomab får du direkte i dine blodårer gennem en minipumpe, som du skal bære på dig. Det gør, at du kan få behandlingen kontinuerligt i mange dage i træk. Din læge vælger, hvilken type kemoterapi du skal have. Kemoterapien får du enten direkte i dine blodårer gennem et drop på hospitalet, som tabletbehandling eller som injektion under huden (ligesom ved vaccine). Både behandlingsmetoden og hyppigheden af kemoterapien afhænger af, hvilken type kemoterapi du skal have. Behandlingen er inddelt i forskellige serier. I nogle serier får du blinatumomab alene, mens du i andre serier får blinatumomab og kemoterapi eller kemoterapi alene. Kontrolgruppen Kontrol, afslutning og opfølgning Du kan få behandling i op til 3,5 år. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre, eller hvis bivirkningerne bliver for store. Den kan også ophøre, hvis du selv eller lægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe. Efter din sidste behandling starter en længerevarende opfølgningsperiode med jævnlige kontrolbesøg på hospitalet, så lægerne fortsat kan holde øje med effekten af behandlingen og dit generelle helbred. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at behandlingerne i forsøget kan give bivirkninger. Alle, som deltager i forsøget, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Du kan læse om kendte bivirkninger ved blinatumomab på minmedicin.dk: Din læge kan give dig informationer om kendte bivirkninger ved de forskellige kemoterapistoffer, som du skal have, hvis du deltager i forsøget. Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
EudraCT: 2020-004498-29 Clinicaltrials.gov: NCT04994717 Andet protokol ID: 20190360 |