Forsøgets titel:STRASS 2

Sarkom er en type af kræft, der opstår i bindevæv. Hvis man har retroperitonealt sarkom, er kræften opstået i det bindevæv, der findes retroperitonealt i kroppen – det vil sige bagtil i bughulen, ved siden af nyrerne.

Standardbehandling for denne kræftform er operation.

I dette forsøg vil lægerne undersøge, om det øger effekten af behandlingen hos patienter med retroperitonealt sarkom, hvis man giver kemoterapi før operationen.

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (kemoterapi forud for operation), og hvem der får standardbehandling (operation alene).

Læs mere om lodtrækningsforsøg:

Lodtrækningsforsøg

• Du har retroperitonealt sarkom


• Kræften kan fjernes ved operation


• Kræften kan følges med scanninger


• Du har fået eller er villig til at få taget vævsprøver af kræften


• Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus ≤ 2)


• Dine organer fungerer tilstrækkeligt til, at du kan tåle at få forsøgsbehandling

• Du har sarkom, som er opstået i knoglerne, i organerne i bughulen eller i gynækologiske organer


• Kræften har spredt sig til andre organer


• Du tidligere har fået operation, strålebehandling eller systemisk behandling for kræften


• Du har haft hjertesvigt eller anden alvorlig sygdom i hjertet


• Du har haft en blodprop i hjertet inden for det seneste år


• Du har forhøjet blodtryk, der ikke er under kontrol med medicin


• Du tidligere har fået behandling med medicin, der ikke er tilladt ved indgang til dette forsøg


• Du tidligere har gennemgået operation, strålebehandling eller medicinsk behandling for din nuværende kræftsygdom


• Du har en aktiv infektion, der kræver behandling med antibiotika (herunder urinvejsinfektioner)


• Du har fået en såkaldt levende vaccine, f.eks. gul feber-vaccine, inden for 30 dage før forsøgets start


• Du har haft en anden kræftsygdom inden for de seneste 5 år (med få undtagelser)


• Du har en anden alvorlig sygdom eller lidelse, som kan påvirke din risiko i forsøget, eller som kan påvirke resultatet af forsøget

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning.

Forsøgsgruppen
Hvis du er i denne gruppe, skal du have kemoterapi af 3 omgange med 3 ugers mellemrum. I hver omgang strækker behandlingen sig over 3-4 dage, hvor du får kemoterapien direkte i dine blodårer gennem et drop.

Inden for 3-6 uger efter din sidste omgang kemoterapi vil du blive opereret.

Typen af kemoterapi afhænger af din kræfttype og kan indeholde: doxorubicin, epirubicin, ifosfamid og dacarbazine

Kontrolgruppen
Hvis du er i denne gruppe, vil du udelukkende blive opereret. Der er altså ingen behandling forud for operationen. Du vil blive opereret inden for 4 uger efter, at lodtrækningen har fundet sted.

Afslutning og opfølgning
Behandlingen vil stoppe før tid, hvis der opstår uacceptable bivirkninger, eller hvis du eller forsøgslægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe.

Efter operationen starter en længerevarende opfølgningsperiode, der kan vare i op til 5 år. Her skal du jævnligt til kontrol, så lægerne kan holde øje med effekten af behandlingen og dit generelle helbred. De vil også holde øje med, om der er tegn på tilbagefald af kræften.

Det er muligt, at der kan opstå bivirkninger i forbindelse med kemoterapi. De mest almindelige bivirkninger ved kemoterapi inkluderer:

• Nedsat antal hvide blodceller (Øget risiko for infektion)


• Nedsat antal røde blodceller (symptomer som træthed og åndenød)


• Nedsat antal blodplader (øget tendens til blødning og blå mærker)


• Nedsat appetit


• Ondt i munden


• Diarré


• Opkastning


• Kvalme


• Rødme og afskalning på håndfladerne og fodsålerne


• Hårtab


• Feber


• Træthed


• Kulderystelser


• Blod i urinen

Din læge kan fortælle dig om specifikke bivirkninger ved netop de kemoterapistoffer, som du skal have behandling med.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Herlev Hospital
• Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

• Herlev Hospital


• Aarhus Universitetshospital

EudraCT: 2019-003543-30

Clinicaltrials.gov: NCT04031677

Andet protokol ID: EORTC-1809-STBSG