Kræftsygdom | Lungekræft, ikke småcellet |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger, om behandling med forsøgsmidlet telisotuzumab vedotin er bedre end standardlægemidlet docetaxel hos patienter med ikke-småcellet lungekræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Kemoterapi med lægemidlet docetaxel er standardbehandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft. Nogle af disse kræftknuder har bestemte genændringer, som kan være mål for bestemt medicin. I dette forsøg vil lægerne undersøge, om effekten af telisotuzumab vedotin er bedre end docetaxel ved behandling af patienter med ikke-småcellet lungekræft, hvor der er en ekstra stor mængde af proteinet c-MET i kræftcellerne. Hvad er antistoffer? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (Telisotuzumab vedotin), og hvem der får standardbehandling (docetaxel). Læs mere om lodtrækningsforsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Forsøgsgruppen Kontrolgruppen Kontrol, afslutning og opfølgning Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, eller hvis der opstår uacceptable bivirkninger. Den kan også ophøre, hvis du selv ønsker at stoppe i forsøget, eller hvis forsøgslægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe. Ca. 30 dage efter din sidste behandling skal du til en opfølgende samtale på hospitalet. Hvis du er stoppet med behandlingen grundet sygdomsforværring, skal du have lavet kontrolscanninger ca. hver 6. uge, så lægerne fortsat kan følge udviklingen i din sygdom. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at der kan opstå bivirkninger ved behandling i forsøget. Da telisotuzumab vedotin er forsøgsmedicin, kender lægerne endnu ikke alle bivirkninger, som kan forekomme. Meget almindelige bivirkninger observeret ved tidligere studier af telisotuzumab vedotin er:
Din læge kan fortælle dig om andre mindre almindelige og mere alvorlige bivirkninger, som muligvis kan forekomme ved behandling med telisotuzumab vedotin. Du kan læse om kendte bivirkninger ved docetaxel på minmedicin.dk: Docetaxel (Docetaxel ”Accord”, Docetaxel ”Kabi”) Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
EudraCT: 2021-001811-94 Clinicaltrials.gov: NCT04928846 |