Kræftsygdom | Bugspytkirtelkræft |
---|---|
Forklaring | I dette forsøg undersøger lægerne effekten af at kombinere immunterapi og strålebehandling med en kræftvaccine ved behandling af patienter med kræft i bugspytkirtlen. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Immunterapi kombineret med strålebehandling har vist sig at være effektiv som behandling til andre kræftsygdomme, og kombinationen har vist lovende resultater mod bugspytkirtelkræft i laboratorie- og dyreforsøg. I dette forsøg vil lægerne for første gang undersøge behandlingen på patienter med bugspytkirtelkræft. Lægerne vil undersøge effekten af at kombinere immunterapi, strålebehandling og en såkaldt TGFβ-15 baseret kræftvaccine. Formålet med vaccinen er, at den aktiverer dit eget immunforsvar til mere effektivt at bekæmpe kræftsygdommen i din krop. Fragmenter (peptider) af proteiner (æggehvidestoffer) fremstilles og anvendes som grundindhold i vaccinen. Vaccinen er baseret på immunforsvarets evne til at skelne mellem raske celler og kræftceller og skal derved begynde et immuncelleangreb mod kræftcellerne, der huser de proteiner, som man ved, har betydning for udviklingen af kræft i bugspytkirtlen. Immunterapien i dette forsøg består af antistofferne nivolumab og ipilimumab. Disse antistoffer er begge godkendt til behandling af flere typer kræft, men de er endnu ikke godkendt til behandling af patienter med bugspytkirtelkræft. Forsøget er til patienter med kræft i bugspytkirtlen, hvor kræften er blevet værre eller har spredt sig efter tidligere behandling. Hvad er antistoffer og immunterapi? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse. Hvis du egner dig til at deltage i forsøget, starter du på behandlingen. I forsøget inddeles behandlingen i såkaldte serier, der hver varer 2 uger. Første dag i hver serie kaldes dag 1. I 1. serie dag 1 starter du med at få såkaldt stereotaktisk strålebehandling (én høj dosis mod et område). Herefter får du nivolumab hver 2. uge, mens du får ipilimumab hver 6. uge. Både nivolumab og ipilimumab får du direkte i dine blodårer gennem et drop. Derudover skal du have i alt 16 kræftvacciner. De første 6 får du med 2 ugers mellemrum. De resterende 10 gives hver 4. uge. Du får behandling med immunterapi og kræftvaccine i op til 1 år. Dog stopper behandlingen før tid, hvis kræften bliver værre, hvis der opstår uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Behandlingen kan også ophøre, hvis din forsøgslæge vurderer, at det er bedst for dig at stoppe. Undervejs i forsøget skal du jævnligt til kontrol, så lægerne kan holde øje med, om du tåler behandlingen, og om behandlingen har en effekt. Efter din sidste behandling starter opfølgningsperioden. Du skal til opfølgning ca. 30, 60 og 100 dage efter din sidste behandling og herefter ca. hver 3. måned. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at behandlingen i forsøget kan give bivirkninger. Alle, som deltager i forsøget, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Du kan læse om kendte bivirkninger ved nivolumab og ipilimumab på minmedicin.dk: Du kan læse om generelle bivirkninger til strålebehandling her: Bivirkninger ved strålebehandling Da det er første gang, at den TGFβ-15 baserede kræftvaccine gives til mennesker, kender lægerne endnu ikke alle bivirkninger, som kan forekomme. Lignende behandlinger har generelt være ledsaget af begrænsede bivirkninger, men følgende har forekommet:
Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
Clinicaltrials.gov: NCT05721846 |
Denne side er sidst opdateret: 2022-10-21