Forsøgets titel:HERAN 2

Protonstråling er en ny behandlingsform til patienter med kræft i lungerne, som forventes at give færre bivirkninger fra især lunger og hjerte end standard røntgenstråling, uden at effekten af behandlingen bliver mindre.

Læger vil i forsøget sammenligne effekt og bivirkninger af protonstråling med standard røntgenstråling, når det anvendes som behandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft.

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (protonstråling), og hvem der får standardbehandling (røntgenstråling).

Læs mere om lodtrækningsforsøg:

Lodtrækningsforsøg

• Du har ikke-småcellet lungekræft, som ikke egner sig til operation eller standard kemo-strålebehandling


• Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2)

• Du tidligere har fået strålebehandling mod overkroppen, medmindre der ikke er overlap mellem det tidligere bestrålede område og det område, som nu skal bestråles


• Du samtidig har en anden kræftsygdom, der ikke er under kontrol


• Du har en pacemaker eller andet metalimplantat i overkroppen

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe får protonstråling, mens den anden gruppe får standard røntgenstråling.

Du får først lavet en scanning, som lægerne bruger til at planlægge strålebehandlingen, så kræftknuden bestråles præcist.
Ca. 7-10 dage efter scanningen starter strålebehandlingen. Du får strålebehandling 5 dage om ugen (alle ugens hverdage), og du skal i alt have 24 behandlinger. Hver strålebehandling tager ca. 15-45 minutter afhængigt af, om du skal have protonstråling eller standard røntgenstråling.

Hvis du skal have standard røntgenstråling, foregår det på den afdeling, som du normalt er tilknyttet. Hvis du skal have protonstråling, foregår det på Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus.

Behandlingen stopper før tid, hvis der opstår uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis forsøgslægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe.

Efter din sidste behandling skal du til kontrol hver 3. måned i de første to år. Herefter er der kontrol hver 6. måned.

Det er muligt, at der kan opstå bivirkninger ved behandlingen i forsøget.
Man forventer den samme type af bivirkninger ved både røntgen- og protonstråling. Kendte bivirkninger inkluderer:

• Træthed


• Rødme af huden i det bestrålede område


• Strålelungebetændelse (irritationstilstand i lungevævet som følge af strålingen)


• Smerter, svie eller ømhed i spiserøret


• Åndenød


• Synkebesvær

Din læge kan give dig nærmere information om mulige bivirkninger.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Odense Universitetshospital
• Sjællands Universitetshospital - Næstved
• Aalborg Universitetshospital
• Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

• Odense Universitetshospital


• Aarhus Universitetshospital


• Aalborg Universitetshospital


• Sjællands Universitetshospital - Næstved

NCT05548504