Forsøgets titel:RESET-C

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Tyktarmskræft
Forklaring Dette forsøg undersøger effekten og sikkerheden ved immunterapi med stoffet pembrolizumab før operation for tyktarmskræft, som ikke har spredt sig til andre organer.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Patienter med tyktarmskræft gennemgår ofte en operation for at få fjernet kræften. Der er dog en vis risiko for tilbagefald af sygdommen efter operationen, og en del af patienterne får også komplikationer til operationen.


I dette forsøg vil lægerne undersøge, om det kan forbedre udfaldet af operationen, hvis man behandler med stoffet pembrolizumab forud for operationen.


Pembrolizumab er et såkaldt antistof og en form for immunterapi.



Hvad er antistoffer og immunterapi?
Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.


Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.


Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.


Immunterapi virker ved at genaktivere ens egne immunceller til at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne.
Der findes forskellige former for immunterapi.


Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har tyktarmskræft, som ikke har spredt sig til andre dele af kroppen

  • Kræften er af typen dMMR (spørg din forsøgslæge)

  • Du egner dig til at få fjernet kræften ved operation

  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)

  • Dine organer fungerer tilstrækkeligt til, at du kan tåle at få forsøgsmedicin

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du har en anden sygdom eller lidelse, som øger din risiko for at få alvorlige bivirkninger i forsøget, eller som på anden måde kan påvirke resultatet af forsøget

  • Du har en autoimmun sygdom (undtagen thyreoidit og type I diabetes)

  • Du tidligere har fået immunterapi

  • Du har behov for behandling med binyrebarkhormon eller anden medicin, der nedsætter immunforsvaret (immundæmpende medicin), inden for 14 dage op til forsøgets start

  • Du tidligere har deltaget i et andet medicinsk forsøg

  • Du har fået en såkaldt levende vaccine, f.eks. gul feber-vaccine, inden for 30 dage før forsøgets start

Sådan foregår behandlingen

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse. Hvis du egner dig til at deltage i forsøget, vil du få udskudt din kræftoperation med 3-5 uger, så du kan få immunterapi (pembrolizumab) inden.


Du får én behandling med pembrolizumab. Stoffet får du direkte i dine blodårer gennem et drop. Ca. 3-4 uger efter behandlingen med immunterapi får du foretaget en CT-scanning samt en kikkertundersøgelse for at vurdere behandlingseffekten. Ud fra resultaterne vil lægen planlægge operationen.


Du får svar på operationen efter ca. 14 dage.


Efter ca. 1 år og 3 år skal du til kontrol CT-scanninger, hvilket også svarer til forløbet for patienter, som ikke indgår i forsøget.

Bivirkninger ved behandlingen

Det er muligt, at immunterapien kan give bivirkninger. Du kan læse om kendte og mulige bivirkninger ved pembrolizumab på minmedicin.dk:


Pembrolizumab (Keytruda®)

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Bispebjerg Hospital
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital
  • Regionshospitalet Randers
  • Rigshospitalet
  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde
  • Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Rigshospitalet

  • Bispebjerg Hospital

  • Odense Universitetshospital

  • Regionshospitalet Randers

  • Sjællands Universitetshospital – Roskilde

  • Aalborg Universitetshospital

  • Aarhus Universitetshospital

  • Herlev Hospital

  • Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt

Forsøgets id-numre

NCT05662527

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat