Forsøgets titel:Temple

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Behandling på tværs af kræftsygdomme
Forklaring Dette forsøg undersøger effekt og sikkerhed af kombinationsbehandling med immunterapistoffet Atezolizumab og lægemidlerne Mercaptopurine og Thioguanine ved behandling af patienter med solide tumorer.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Både er atezolizumab, mercaptopurine og thioguanine er godkendte lægemidler hver især, men er endnu ikke afprøvet og godkendt som kombinationsbehandling.


I dette forsøg vil lægerne undersøge effekt og bivirkninger ved kombinationsbehandling med atezolizumab, mercaptopurine og thioguanine hos patienter med solide tumorer, hvor tidligere behandling ikke har haft en effekt. Solide tumorer er kræftknuder, der sidder i og stammer fra solidt væv. F.eks. bryst, lunge, lever, prostata etc.


Mercaptopurine og thioguanine er såkaldte thiopuriner, der virker ved at øge antallet af mutationer i kræftcellerne, så immunforsvaret lettere kan genkende og bekæmpe kræftcellerne.
Atezolizumab er et såkaldt antistof og en form for immunterapi.


Forsøget er opdelt i to delforsøg. I del A forsøger lægerne at finde frem til den optimale dosis af de forskellige lægemidler. Det sker ved, at forskellige grupper af patienter får forskellige doser. I del B undersøger lægerne nærmere den optimale dosis fundet i del A. Her får alle patienter den samme dosis.



Hvad er antistoffer og immunterapi?
Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og vira. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.


Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.


Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.


Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne.
Der findes forskellige former for immunterapi.


Forsøgsmetode

Forsøget er det, man kalder et fase 1 forsøg. Det betyder, at forskerne forsøger at finde ud af, hvordan stofferne i kombination virker på den menneskelige organisme. Man forsøger derfor først at finde den rette dosis af kombinationen (del A) – det vil sige den dosis, og som patienten kan tåle uden at få for svære bivirkninger.

For at finde den optimale dosis vil de første patienter få en lille dosis, der så øges hos den næste gruppe patienter. Hver ny gruppe får således en højere dosis end den forrige, indtil der opstår uacceptable bivirkninger.
Når den optimale dosis er fundet, starter del B af forsøget. Her får alle patienter behandling med den optimale dosis fundet i del A, så lægerne nærmere kan undersøge effekt og bivirkninger ved denne dosis af kombinationsbehandlingen.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har en solid tumor, som har udviklet sig på en måde, så der ikke findes helbredende behandling

  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)

  • Kræften kan følges med scanninger

  • Du har fået eller er villig til at få taget vævsprøver af kræften

  • Dine organer fungerer tilstrækkeligt til, at du kan tåle at få forsøgsmedicin

  • Du er i stand til at sluge tabletter

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Kræften har spredt sig til hjernen, rygmarven eller hjernehinderne, og du ikke har fået tilstrækkelig behandling for spredningen, eller du har haft behov for behandling med binyrebarkhormon inden for 14 dage op til forsøgets start

  • Du har fået anden kræftbehandling inden for 30 dage op til første dosis af forsøgsbehandlingen

  • Du har alvorlige bivirkninger fra tidligere behandling

  • Du har en alvorlig autoimmun sygdom, som har krævet behandlingen de seneste 12 måneder (diabetes, hypothyroidisme og adrenokortikal defekt tillades, hvis sygdommen er under kontrol med medicin)

  • Du har en anden sygdom eller lidelse, som øger din risiko for at få alvorlige bivirkninger ved forsøgsbehandlingen

Sådan foregår behandlingen

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse. Hvis du egner dig til at deltage i forsøget, starter du på behandlingen.


Din læge kan fortælle dig, om du har mulighed for at indgå i del A eller del B af forsøget. Det har betydning for, hvilken dosis af de forskellige lægemidler du skal have.


Uanset delforsøg får du atezolizumab hver 3. uge direkte i dine blodårer gennem et drop. Mercaptopurine tages som tabletter én gang dagligt og thioguanine tages som flydende opløsning én gang dagligt.


Undervejs i forsøget skal du jævnligt til kontrol, så lægerne kan holde øje med, hvordan du reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.


Hvis du har gavn af behandlingen, kan du få den i op til 24 måneder.
Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis forsøgslægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe. Du kan også selv til enhver tid vælge at stoppe din deltagelse i forsøget.


Efter din sidste behandling skal du til et afsluttende besøg på hospitalet. Herefter starter en længerevarende opfølgningsperiode med jævnlige kontrolbesøg.

Bivirkninger ved behandlingen

Det er muligt, at behandlingen i forsøget kan give bivirkninger. Du kan læse om kendte mulige bivirkninger ved atezolizumab og mercaptopurin på minmedicin.dk:


Atezolizumab (Tecentriq)


Mercaptopurin (Purimmun, Xaluprine, Mercaptopurin ”Abacus Medicine”)


Kendte bivirkninger ved thioguanine inkluderer:



  • Kvalme

  • Nedsat antal røde blodceller (kan forårsage træthed)

  • Nedsat antal hvide blodceller (øget risiko for infektion)

  • Nedsat antal blodplader (øget tendens til blå mærker og blødning)

  • Påvirket leverfunktion

  • Følsomhed overfor sollys


Din læge kan uddybe bivirkningerne for dig og fortælle dig om mindre almindelige bivirkninger ved thioguanine.


Det er muligt, at bivirkningerne forstærkes, eller at der opstår andre bivirkninger, når flere lægemidler kombineres.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Rigshospitalet

Forsøgets id-numre

NCT05276284

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat