Forsøgets titel:GO43075

R-CHOP kemoterapi er en godkendt standardbehandling til patienter med diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL). Behandlingen består af lægemidlerne rituximab, cyclophosphamid, doxorubicin, vincristin og prednison. Patienter, der har et højt niveau af såkaldt cirkulerende tumor DNA (ctDNA) i blodet, har mindre gavn af behandling med R-CHOP med øget risiko for at kræften vender tilbage efter behandling.

I dette forsøg vil lægerne undersøge, om disse patienter har mere gavn af behandlingen, hvis man kombinerer R-CHOP med forsøgslægemidlet glofitamab. Lægerne vil også undersøge sikkerheden af kombinationsbehandlingen.

Glofitamab er et såkaldt antistof. Det er endnu ikke godkendt til behandling alene eller kombineret med R-CHOP.

• Du har Non-Hodgkin lymfom af typen DLBCL


• Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2)


• Sygdommen kan følges med scanninger


• Du har tilstrækkelig funktion af hjerte og knoglemarv til, at du kan tåle at få forsøgsmedicin


• En blodprøve viser, at du har et højt niveau af ctDNA i blodet

• Du har DLBCL, som ikke kan klassificeres


• Du tidligere har fået behandling for såkaldt indolent (langsomt-voksende) lymfom


• Du tidligere har gennemgået en organtransplantation eller en stamcelletransplantation med celler fra en donor


• Du tidligere har fået behandling for DLBCL med undtagelse af behandling med binyrebarkhormon (kortikosteroider) i en kortere periode

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter.

Hvis du egner dig til at deltage i forsøget, starter du på behandlingen. Du skal have R-CHOP som normalt, hvilket betyder, at du får rituximab, cyclophosphamid, doxorubicin og vincristin direkte i dine blodårer gennem et drop hver 3. uge. Prednison får du som tabletter 5 dage om ugen.
Efter de første 6 uger starter du på forsøgsmedicinen, hvor du får glofitamab direkte i dine blodårer gennem et drop hver 3. uge sammen med R-CHOP. Du vil blive indlagt i forbindelse med de første behandlinger med glofitamab, men efterfølgende er det ikke nødvendigt med indlæggelse.

Undervejs i forsøget skal du jævnligt til kontrol, så lægerne kan holde øje, hvordan du reagerer på og tåler behandlingen.

Du kan få behandlingen, så længe du har gavn af den. Behandlingen stopper dog, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge vurderer, at det er bedst for dig at stoppe.

Efter din sidste behandling starter en længerevarende opfølgningsperiode, hvor du skal til kontrol ca. hver 3. måned.

Da glofitamab er et forsøgslægemiddel, er det muligt, at der kan opstå bivirkninger, som lægerne endnu ikke kender til. Almindelige bivirkninger baseret på laboratorieforsøg og lignende lægemidler er:

• Cytokinfrigivelsessyndrom og infusionsrelaterede reaktioner (symptomer som hovedpine, feber, kulderystelser, åndenød, hurtig puls, blodtryksændringer og/eller muskelsmerter)


• Feber


• Lavt antal hvide blodceller (øget risiko for infektion)


• Tumorflare (symptomer som åndenød, nedsat iltmængde i kroppen, leverskade, nedbrydning af røde blodceller)

Din læge kan uddybe bivirkningerne for dig og fortælle dig om mindre almindelig og mere alvorlige bivirkninger, som muligvis kan opstå ved behandling med glofitamab.

Du kan læse om bivirkningerne ved lægemidlerne i R-CHOP kemoterapi på minmedicin.dk:

Rituximab (Mabthera ®, Rixathon, Ruxience)

Cyclophosphamid (Sendoxan ®, Cyclophosphamid ”2care4”)

Doxorubicin (Adriamycin ®, Doxorubicin ”Accord”, m.fl.)

Vincristin (Oncovin ®)

Prednison (Prednison ”DAK”)

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

• Aarhus Universitetshospital 

2021-001647-28