Forsøgets titel:OPTIMISE

Efterbehandling med kemoterapi er et tilbud til patienter, der har fået behandling for ende- eller tyktarmskræft. Det har til formål at nedsætte risikoen for tilbagefald. Behandlingen er dog forbundet med bivirkninger, og nogle patienter får tilbagefald trods efterbehandling.

Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem mængden af frit DNA fra kræftceller (kræft-DNA) i blodet og risikoen for tilbagefald efter endt behandling.
I dette forsøg vil lægerne undersøge, om måling af mængden af kræft-DNA i blodet kan forudsige, om du vil have gavn af efterbehandling.

Målet er, at man i fremtiden kun efterbehandler de patienter, der vil have gavn af kemoterapien, og på den måde forbedrer overlevelsen og mindsker bivirkningerne hos patienter med ende- eller tyktarmskræft.

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling.

Læs mere om lodtrækningsforsøg: 

Lodtrækningsforsøg

• Du skal have/har fået behandling for ende- eller tyktarmskræft, som havde spredt sig


• Der er ikke er tegn på tilbageværende sygdom efter endt behandling


• Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2)


• Du egner dig til at modtage efterbehandling med kemoterapi


• Du har tilstrækkelig knoglemarvs-, nyre- og leverfunktion til at modtage kemoterapi

• Du har alvorlig sygdom i nervesystemet


• Du har haft en anden kræftsygdom inden for 5 år (med få undtagelser)

Før forsøget starter, skal du have en ekstra skanning. Hvis skanningen viser, at du er kræftfri, kan du deltage i forsøget.

Patienterne inddeles i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe skal have standardbehandling, mens den anden gruppe skal have forsøgsbehandling.

Standardbehandling
Hvis du er i denne gruppe, vil din behandling følge de nuværende retningslinjer. Det betyder, at lægerne ud fra din samlede sygdomssituation afgør, om du skal have efterbehandling med kemoterapi eller ej. Hvis du skal have kemoterapi, får du behandling med ét eller flere stoffer i 6 måneder.

Forsøgsbehandling
Hvis du er i denne gruppe, vil en blodprøve afgøre, hvilken behandling du vil blive tilbudt. Du får taget en blodprøve ved forsøgets start.
Hvis blodprøven indeholder kræft-DNA, får du tilbudt efterbehandling bestående af 4 måneders kemoterapi med tre stoffer (5-FU, oxaliplatin og irinotecan) efterfulgt af 2 måneders kemoterapi med ét af de tre stoffer.
Hvis blodprøven ikke indeholder kræft-DNA, skal du sammen med din læge beslutte, om du skal have opfølgning uden behandling eller have efterbehandling med ét eller to typer kemoterapi.

Alle de anvendte kemoterapier er anerkendte behandlinger til patienter med ende- og tyktarmskræft.

Kontrol og afslutning
Du vil blive fulgt med regelmæssige skanninger og undersøgelser ved både standard- og forsøgsbehandling, så lægerne kan holde øje med, om kræften vender tilbage.

Hvis der sker ændringer undervejs, kan lægen justere din behandling.

Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du har brug for behandling, der ikke er tilladt, mens du får forsøgsbehandlingen, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Der kan være bivirkninger forbundet med den efterbehandling, som indgår i forsøget.

Almindelige bivirkninger ved 5-FU er:

• Kraftesløshed


• Nedsat appetit


• Diarré


• Kvalme


• Mavesmerter


• Mundbetændelse


• Opkastning


• Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder


• Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodceller

Du kan læse om bivirkninger ved oxaliplatin eller irinotecan på minmedicin.dk:

Oxaliplatin (Oxaliplatin ”Accord”, Oxaliplatin ”Fresenius Kabi”)

Irinotecan (Irinotecan ”Accord”, Irinotecan ”Fresenius Kabi”)

Din læge kan fortælle dig, om bivirkninger ved den efterbehandling, der er en del af standardbehandlingen.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt
• Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

• Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt


• Aarhus Universitetshospital