Forsøgets titel:ReRadIII

Strålebehandling giver risiko for blivende/kroniske bivirkninger, idet strålerne også rammer det raske væv, såsom blære, tarm eller hud. Når man gentager strålebehandling, også efter flere år (gen-bestråling), øges denne risiko.
Protonstrålebehandling giver mulighed for at skåne det raske væv bedre sammenlignet med almindelig strålebehandling. Med protonstrålebehandling kan man derfor øge stråledosis og dermed chancen for at få ro på kræftsygdommen samtidig med, at strålingen til det raske væv holdes lavere.

I dette forsøg undersøger lægerne effekt og bivirkninger ved en ny form for strålebehandling kaldet pencil beam protonterapi til patienter, som tidligere har fået strålebehandling for analkræft.

• Du har analkræft og har haft tilbagefald af sygdommen efter behandling


• Du tidligere har fået strålebehandling, hvor dosis var over en bestemt grænse


• En plan over din tidligere strålebehandling er tilgængelig


• Dine organer fungerer tilstrækkeligt


• Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2)

• Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, som ikke kan behandles


• Du ikke kan gennemføre MR eller PET-CT skanning


• Du ikke kan gennemføre strålebehandling og de påkrævede opfølgningsbesøg

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter.

Herefter skal du have lavet de nødvendige skanninger, som bruges til at planlægge strålebehandlingen.

Efter planlægningen vil lægerne vurdere, om du udelukkende skal have strålebehandling, eller om du skal have strålebehandling efterfulgt af operation.

Hvis din behandling udelukkende består af strålebehandling, skal du have mellem 44 og 52 strålebehandlinger i alt. Du får to behandlinger om dagen med ca. 6 timers mellemrum mandag-fredag. Lørdag og søndag skal du ikke have strålebehandling.

Hvis du skal have strålebehandling efterfulgt af operation, skal du have i alt 44 strålebehandlinger. Du får to behandlinger om dagen med ca. 6 timers mellemrum mandag-fredag. Lørdag og søndag skal du ikke have behandling.
Omkring 6 uger efter strålebehandlingen vil du blive indkaldt til nye skanninger, og din operation bliver planlagt til efter ca. 8 uger.

Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget.

Efter din sidste behandling skal du jævnligt gå til kontrol, så lægerne kan holde øje med effekten af behandlingen samt eventuelle bivirkninger.

Bivirkninger kan være, at der på sigt (måneder til år efter strålebehandlingen) kan komme flere gener fra især tarm, urinveje og hud. Men bivirkninger fra eksempelvis nerver, knogler og kønsorganer ses også.

Under strålebehandlingen kan der opstå akutte bivirkninger primært fra tarm, urinveje, hud samt smerter. Disse bivirkninger vil oftest forsvinde inden for 2-3 uger efter afsluttet strålebehandling. Dog tyder det også på, at mange har god effekt af genbestråling på symptomer som smerter og blødning.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Dansk Center for Partikel Terapi, Århus - alle centre kan henvise

ClinicalTrials.gov nr.:  NCT05055635

VEK: M-2021-200-21