Forsøgets titel:BoneBio II

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft - kvinder
Forklaring I dette forsøg undersøger lægerne, om det er muligt at forudsige hvilke brystkræftpatienter med spredning til knoglerne, der har gavn af behandling med zoledronsyre.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Zoledronsyre bruges til at behandle brystkræftpatienter, hvor kræften har spredt sig til knoglerne. Desværre virker zoledronsyre ikke lige godt på alle patienter, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige, hvem der har gavn af medicinen.


I dette forsøg undersøger lægerne, om man ud fra blodprøver kan afgøre, om en patient vil have gavn af zoledronsyre eller ej.
Forsøget er til patienter med brystkræft, der har spredt sig til knoglerne.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har brystkræft og for nylig har fået konstateret spredning af kræften til knoglerne

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du tidligere har fået behandling med et af stofferne bisfosfonat eller denosumab grundet knoglesygdommen osteoporose

  • Du har haft knoglebrud inden for de sidste 2 år, som ikke skyldes kræft

Sådan foregår behandlingen

Der er ingen forsøgsbehandling forbundet med forsøget. Det betyder, at du skal have den behandling, som i forvejen er planlagt til dig. Dog skal du have taget et antal ekstra blodprøver, hvis du deltager i forsøget. Prøverne vil blive taget samtidig med andre blodprøver, som du i forvejen skal have taget.


Du får taget din sidste blodprøve inden din 4. behandling med zoledronsyre, hvorefter forsøget er slut for dig. Dog kan du til enhver tid vælge af afslutte din deltagelse i forsøget.

Bivirkninger ved behandlingen

Der er ikke ekstra risici og bivirkninger forbundet med at deltage i forsøget.

Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Sydvestjysk Sygehus Esbjerg (Lukket)
  • Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Odense Universitetshospital

  • Vejle Sygehus

Forsøgets id-numre

Projektidentifikation: S-20190011

Denne side er sidst opdateret: 2021-10-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat