Sygdom Leverkræft, Metastaser (spredning)
Fase Fase 1
Stadie Stadie 3, Stadie 4
Kort titel TLR7 WP41377
Forsøgets lange titel Et first-in-human, åbent, dosiseskalerende fase-1 forsøg der evaluerer sikkerheden, farmakokinetik, farmakodynamik og foreløbige kliniske aktivitetsprofil af præparatet RO7119929 (TLR7 AGONIST) som gives oralt hos deltagere med inoperabel, fremskreden eller metastatisk hepatocellulært karcinom, galdevejskræft eller solide tumorer med levermetastaser
Overordnede formål

At vurdere sikkerhed, farmakokinetik og farmakodynamik af RO7119929 hos patienter med inoperabel, fremskreden eller metastatisk hepatocellulært karcinom, galdevejskræft eller solide tumorer med levermetastaser

Undersøgelsesdesign

Åbent, multicenter, enkelt-gruppe dosiseskaleringsforsøg

Primære endpoints
  • Dosis limiterende toksicitet
  • Bivirkninger
Sekundære endpoints
  • Farmakokinetik
  • Ændring i inflammatoriske biomarkører
  • Objektiv responsrate jf. RECIST v1.1
  • Sygdomskontrolrate jf. RECIST v1.1
  • Responsvarighed jf. RECIST v1.1
  • Progressionsfri overlevelse jf. RECIST v1.1
  • Absolut overlevelse
Inklusionskriterier
  • Histologisk verificeret kræft uden mulig kurativ behandling, herunder: fremskreden eller metastatisk hepatocellulært karcinom, intrahepatisk eller perihilær galdevejskræft, ekstrahepatisk galdevejskræft eller galdeblærekræft med metastasering til leveren. Derudover dissemineret colorektal karcinom, pancreaskræft, mavesækskræft, renalcellekarcinom, triple negativ brystkræft, melanom, okulart melanom med dominerende levermetastaser. Andre patienter med solide tumorer med dominerende levermetastaser uden kurative behandlingsmuligheder kan deltage efter godkendelse af sponsor
  • Målbar sygdom med mindst 1 målbar ubehandlet levermetastase jf. RECIST v1.1
  • Performance status 0-1
  • Adækvat hæmatologisk og organfunktion
  • Patienter for hvem standardbehandling ikke vil have kliniske fordele eller patienter der ikke kan tilbydes standardbehandling
  • Forventet levetid ≥ 12 uger estimeret ved Royal Marsden Hospital score 0-1 eller Gustave Roussy Immune score 0-1. Patienter der ikke opfylder dette krav kan deltage efter speciel godkendelse
  • For patienter med hepatocellulært karcinom: Child-Pugh score på B7 eller bedre
Eksklusionskriterier
  • Primære CNS-tumorer eller metastaser, herunder leptomeningiale metastaser, medmindre disse er tidligere behandlet, asymptomatiske, og ikke har haft behov for steroider eller enzyminducerende antiepileptika inden for 14 dage op til screening
  • Ekstrahepatisk primærtumor eller metastaser der kræver hurtig medicinsk intervention
  • Tidligere behandling med en TLR7/8/9 agonist og/eller IFN-alfa
  • Behandling med systemiske immunsupprimerende lægemidler inden for 14 dage op til behandlingsstart, eller formodning om behov for systemisk immunsuppressiv behandling under forsøget
  • Lokal behandling af leveren, herunder radiofrekvens ablation, perkutan ethanol injektioner, cryoablation, højintensitets ultralyd, transarteriel kemoembolisering, transarterial embolisering, inden for 3 uger op til forsøgsstart, samt radioembolisering inden for 3 måneder op til forsøgsstart eller manglende rehabilitering efter ovennævnte procedurer
  • Behandlingsrelateret toksicitet fra tidligere kræftbehandling > grad 1
  • Anamnase med anden malign sygdom i de sidste 2 år undtaget følgende typer: ductal carcinoma in situ som ikke kræver kemoterapi, celleforandringer i lavt stadie i livmoderhalsen, non-melanom hudkræft, lokaliseret prostatakræft (Gleason score < grad 7) eller velbehandlet stadie 1 blærekræft
  • Aktiv eller anamnase med immunologisk betinget sygdom herunder myasthenia gravis, myositis, autoimmun hepatitis, systemisk lupus erythematosus, rheumatoid artrit, multiple sklerose, inflammatorisk tarmsygdom, antifosfolipid-antistof syndrom, Wegeners granulomatose, Sjögrens syndrom eller Guillain-Barré syndrom
  • Aktiv eller ukontroleret bakteriel, viral, svampe, mycobakteriel eller parasitær infektion
  • Ascites, pleural effusion eller perikardiel effusion der kræver medicinsk behandling inden for 12 måneder op til forsøgsopstart
  • Tidligere kemoterapi, antistof og anden registreret eller eksperimentel kræftbehandling inden for 3 uger op til dag 1, serie 1
  • Modtaget forsøgsmedicin for anden indikation inden for 3 uger op til dag 1, serie 1
Behandling

Del A: dosiseskalering
Del B: dosisekspansion

RO7119929 administreres per os en gang ugentligt med startdosis på 1 mg i serier af 21 dage.
Tocilizumab administreres i.v. ved steroid-refraktær cytokinstorm syndrom.

I del A vil dosiseskalering foregå på ugentlig basis og maksimal tolerabel dosis undersøges og dosis til ekspansionskohorter fastlægges. Herefter gives lægemidlet til ekspansionskohorterne i del B

Planlagt antal patienter

Totalt antal: 100 deltagere
35-40 deltagere i del A
60 deltagere i del B

Deltagende afdelinger
  • Rigshospitalet (Lukket)
Protokolnr

ClinicalTrials.gov nr.: NCT04338685

Primær investigator Rigshospitalet
Dato for sidste revision 2021-04-01