Forsøgets titel:PIPAC-OPC2

Når man har spredning til bughinden, behandler lægerne oftest med kemoterapi, da de sjældent har mulighed for at fjerne kræftknuderne ved en operation. Kemoterapiens effekt er desværre lille, da den har svært ved at trænge ind i de kræftknuder, der sidder i bughinden.

Lægerne har undersøgt en ny behandlingsmetode (PIPAC), hvor kemoterapien tilsyneladende virker bedre, end hvis den gives normalt gennem en blodåre.

PIPAC er en metode, hvor man med kikkertkirurgi prikker små huller i bugvæggen og blæser kemoterapi (cisplatin, doxorubicin, oxaliplatin) ind i bughulen under tryk. Behandlingen foregår under fuld bedøvelse. Metoden har været gennem en indledende undersøgelse, hvor lægerne fandt ud af, at metoden er sikker at bruge. Behandlingen kan gentages flere gange, og patienterne kan ofte tage hjem dagen efter uden bivirkninger. Behandlingen peger derfor på både at være effektiv og skånsom.

I dette forsøg vil lægerne undersøge, hvor godt PIPAC virker på forskellige kræftpatienter med spredning til bughinden. De vil også undersøge, hvordan man bedst udvælger de rette patienter til behandlingen og måle dens effekt på sygdommen.

• Du har spredning til bughinden fra mave-tarmkræft, leverkræft, galdevejskræft, bugspytkirtelkræft eller æggestokkræft


• Det skønnes, at andre behandlinger ikke vil være mere effektive


• Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1)


• Du har maksimalt én spredning mere end til bughinden (f.eks. til lever eller lunger)


• Dine organer virker tilstrækkeligt


• Dine blodprøver er tilstrækkelige

• Du har tarmobstruktion – det vil sige, at der er aflukning et sted på tarmen


• Du er allergisk over for nogle af de kemostoffer, der indgår i forsøget


• Du kan behandles med såkaldt cytoreduktiv kirurgi og HIPEC, som er en operation, hvor man skyller bughulen med opvarmet kemoterapi

Du vil få PIPAC-behandlingen hver fjerde til sjette uge, med fire til seks ugers pause imellem. Du får tilbudt behandlingen så længe, du har gavn af den. Lægerne vil vurdere undervejs, om behandlingen virker fra behandling til behandling. De vil både vurdere det synligt ved kikkeroperationen, men de vil også tage vævsprøver undervejs. Lægerne vil også holde øje med din sygdom på MR- og CT-scanninger undervejs i forsøget.

Du vil få udleveret et spørgeskema inden din første behandling og igen efter fire måneder. Spørgeskemaet omhandler livskvalitet.

De lægemidler, der bruges i forsøget, er godkendte. Lægerne forventer ikke, at du kan få andre bivirkninger end dem, som man i forvejen kender fra kemostofferne. Den nuværende erfaring med PIPAC-behandlingen viser dog, at de kendte bivirkningerne fra kemostofferne ikke opstår med denne behandling, da kemoterapien ikke gives i blodbanen.

Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger, når de gives i blodbanen. For flere af stofferne gælder, at der er flere medicinvaremærker, der indeholder det konkrete stof og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linkene fører til et af mærkerne:

• Cisplatin


• Doxorubicin


• Oxaliplatin

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

National inklusion til Odense PIPAC Center (OPC), Odense Universitetshospital

EudraCT nr.: 2016-003394-18