Forsøgets titel:MEMMAT

Der findes endnu ikke nogen tilstrækkelig effektiv behandling af medulloblastom. Derfor vil lægerne undersøge, om der er behandlinger, der virker bedre end den nuværende standardbehandling.

Når en tumor vokser, har den brug for ilt og næring. Det skaber den ved at danne nye blodkar. For at forhindre en tumor i at vokse, kan man behandle med en type medicin, der kan standse dannelsen af nye blodkar. Det kaldes for en anti-angiogenetisk behandling, når man bremser eller hæmmer dannelsen af blodkar.

Lægerne ved, at følgende lægemidler har en anti-angiogenetiske virkning: bevacizumab, thaliomid, celecoxib og fenoibrat. De forskellige stoffer er ikke udviklet til behandling af medulloblastom, men på grund af deres anti-angiogenetiske funktion, mener lægerne, at de kan være gavnlige.

Lægemidlerne cyclofosfamid og etoposid er kemoterapi, der ofte bruges i behandlingen af medulloblastom – dog i høje doser. Det tyder på, at de to stoffer også får en anti-angiogenetisk funktion, hvis de gives hver dag i meget lave doser – ved en såkaldt vedvarende lavdosis-behandling.

Forsøg fra Wien tyder på, at en kombineret anti-angiogenetisk behandling kan virke effektivt uden for mange bivirkninger, når man behandler medulloblastom. Derfor vil lægerne undersøge, om behandling med de forskellige stoffer kan virke effektivt.

• Man har en forværret eller en tilbagevenden hjernetumor af typen medulloblastom


• Man er mellem 0 og 20 år


• Man har en normal organ- og knoglemarvsfunktion


• Man har behov for betydelig hjælp og stadig medicinsk omsorg (Karnofsky score 50 eller mere)

• Man har en infektion, der ikke er under kontrol


• Man har et dræn – en såkaldt VP shunt


• Man får strålebehandling eller kemoterapi


• Man er overfølsom for nogle af de stoffer, der indgår i forsøgsbehandlingen


• Man har mavesår


• Man har en ukontrolleret hjertekarsygdom


• Man har et sår, der ikke er helet, eller hvis man har et brud på nogle af sine knogler

I starten af forsøget vil lægerne indoperere et såkaldt Ommaya-reservior. Det er en kapsel, som man lægger under huden på kraniet, der har forbindelse til hjernens hulrum via en tynd slange. Gennem Ommaya-reservioret kan lægerne give kemoterapistofferne i væskeform.

Lægerne vil skiftevis behandle med de to forskellige kemoterapistoffer: etoposid og cyclofosfamid. Først skal man tage etoposid én gang om dagen i 21 dage, og dernæst skal man tage cyclofosfamid én gang om dagen i 21 dage – og sådan fortsætter behandlingen gennem hele forsøget. Begge kemoterapistoffer gives i pilleform.

Derudover behandler lægerne skiftevist med en af de to stoffer gennem det indopererede kammer i væskeform (Ommaya-reservoiret). Etoposid gives i væskeform dagligt over 5 dage med 3 ugers mellemrum, og cyclofosfamid gives i væskeform 2 gange om ugen i 2 uger med 2 ugers mellemrum.

Stoffet bevacizmab gives direkte i blodårerne via et drop. Det gives hver 14. dag.

Stofferne thalidomid, celecoxib og fenofibrat gives alle sammen som kapsler (via munden). Thalidomid og fenofibrat skal man tage én gang om dagen og celecoxib skal tages morgen og aften.

Lægerne vil undervejs i forsøget tage blodprøver og prøver af væsken i hjernens hulrum for at holde øje med mulige bivirkninger. Behandlingen varer i alt 52 uger.

Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis man ønsker at afslutte behandlingen.

Man kan opleve bivirkninger, mens man deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå.

Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får ved thaliomid og fenofibrat:

• Nervebetændelse


• Træthed og svimmelhed


• Blodmangel


• Væskeophobning


• Forhøjede levertal


• Kvalme og opkast


• Forstoppelse, diarré og mavesmerter

Du kan læse på minmedicin.dk om de andre stoffers mulige bivirkninger. For flere af stofferne gælder, at der er flere medicinvaremærker, der indeholder det konkrete stof og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linkene fører til et af mærkerne:

• Bevacizumab (Avastin®)


• Celecoxib (Celebra®)


• Cyclofosfamid


• Etoposid (Vepesid®)

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Afdeling uden for Danmark
• Rigshospitalet

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Eudra-CT: 2010-023691-33; ClinicalTrials.gov Identifier: NCT01356290