Forsøgets titel:DBCG Proton Trial

Protonstråling har samme effekt som røntgenstråling – de slår kræftcellerne ihjel. I nogle tilfælde er protonstråling dog mere skånsom. Derfor vil lægerne undersøge, om protonstrålingen vil give færre senfølger. Når man strålebehandles for brystkræft, kan senfølger vise sig som hjertesygdom eller lungekræft.

Hvis lægerne vurderer, at din sygdom kunne få gavn af protonstråling, vil de undersøge, om de, med den type stråling, kan reducere risikoen for senfølger som hjertesygdom eller lungekræft.

Foreløbige forsøg har vist, at protonstråling er lige så effektiv som røntgenstråling, men med mindre risiko for hjerte-lunge-sygdom. De foreløbige forsøg har været små, og det er derfor nødvendigt, at lægerne sammenligner de to strålebehandlinger i et og samme forsøg som dette.

Lægerne vil også se, om de via en blodprøve kan finde tidlige markører for senfølger til strålebehandling hos brystkræftpatienter.

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (protonstrålebehandling), og hvem der får standardbehandling (røntgenstrålebehandling).

Læs mere om lodtrækningsforsøg:

Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

Du er opereret for tidlig opdaget brystkræft, og du skal have strålebehandling

• Du har haft brystkræft tidligere, eller hvis du har forstadier til brystkræft af typen dukalt carcinoma in situ (DCIS)


• Du har haft en anden kræftsygdom inden for de seneste 5 år


• Du tidligere har været strålebehandlet mod brystet


• Du er gravid eller ammer


• Du har indopereret metal i kroppen


• Du har en pacemaker

Du får strålebehandlingen ambulant – det vil sige, uden du behøver at være indlagt. Behandlingerne planlægges på hverdage i 3 til 5 ½ uger. Varigheden afhænger af, hvilken type brystkræft eller forstadie til brystkræft du er blevet opereret for. En standardbehandling med røntgenstråler tager ca. 15 minutter. En protonstrålebehandling tager ca. 30 minutter.

Protonbehandling foregår på Dansk Center for Partikelterapi på Århus Universitetshospital. Den almindelige strålebehandling kan foregå på de hospitaler, der står nederst.

Lægerne vil løbende undersøge dig for tilbagefald og bivirkninger efter operation og strålebehandling. Undersøgelserne vil foregå 1, 2, 3, 4, 5 og 10 år efter behandlingen.

Lægerne forventer, at du kan få de samme eller færre bivirkninger ved protonstrålebehandling som ved røntgenstrålebehandling. Du kan læse om generelle bivirkninger til strålebehandling her:
Almene bivirkninger ved strålebehandling

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Herlev Hospital
• Odense Universitetshospital
• Rigshospitalet
• Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt
• Aalborg Universitetshospital
• Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

ClinicalTrials.gov nr.: NCT04291378