Forsøgets titel:DAHANCA 38 (DAHANCA-PRO)

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Hoved-halskræft
Forklaring I denne undersøgelse ser man om patienters livskvalitet og håndtering af bivirkninger og symptomer kan forbedres ved at, udfylde et ugentligt spørgeskema
Baggrund for forsøgsbehandlingen

I standard strålebehandling af hoved-halskræft er det lægen og/eller sygeplejersken, der vurderer graden af patientens bivirkninger.

Undersøgelser inden for andre kræftsygdomme tyder på, at det kan hjælpe, hvis patienten også selv vurderer graden af sine bivirkninger ved hjælp af et spørgeskema – den såkaldte PRO metode.

I denne undersøgelse ønsker forskerne at undersøge, hvordan livskvalitet og håndtering af bivirkninger og symptomer under strålebehandling inden for hoved-halskræft hænger sammen, og afprøve et PRO spøgeskema støtteredskab til patienters rapportering af symptomer.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har hoved-halskræft

  • Du skal have helbredende stråleterapi med eller uden supplerende kemoterapi (cisplatin)

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Tidligere har fået stråleterapi mod hoved-halsregionen

Sådan foregår behandlingen

Dette forsøg er et såkaldt observationsstudie, så det indebærer ikke nogen forsøgsbehandling. Du får standard strålebehandling.

Undersøgelsen deler patienterne i forsøget op i to grupper, som man sammenligner.

Den første gruppe bruger ikke spørgeskemaet.

Den næste gruppe bruger hver uge det elektroniske PRO spørgeskema. Patienterne indrapporterer deres symptomer på en tablet før hvert kontrolbesøg, og konsultationen tager udgangspunkt i besvarelsen.

Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Forsøgets id-numre

Clinicaltrials.gov nr.: NCT03918382

Denne side er sidst opdateret: 2021-04-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat