Forsøgets titel:DaBlaCa-14 - TOMBOLA

De fleste patienter med muskel-invasiv blærekræft får fjernet urinblæren ved en operation.

Inden operationen får de fleste patienter kemoterapi for at mindske
risikoen for tilbagefald. Alligevel får cirka 45 % tilbagefald i kontrolforløbet. Lægerne opdager det oftest ved en af de regelmæssige CT-scanninger, der laves i de første år efter operationen.

Et studie har vist, at kræftcellernes DNA (arvemasse) kan påvises i blodet, hvis kræftsygdommen er vendt tilbage. Dette DNA - såkaldt ctDNA (cirkulerende tumor DNA) - kan måles i blodet ca. 3 måneder tidligere, end man ville kunne opdage tilbagefaldet ved en CT-scanning.

Det giver lægerne mulighed for at behandle tilbagefaldet med immunterapi tidligere end ellers. I dette forsøg vil man derfor undersøge, om det er mere effektivt at behandle med immunterapi så snart, der findes ctDNA i blodet. Effektiviteten vil blive sammenlignet med den effekt, man kender fra tidligere studier, hvor immunterapien først gives ved synligt tilbagefald på CT-scanning.

• Du har muskel-invasiv blærekræft. Det betyder, at kræften er opstået i blærens slimhinde og vokset ned i urinblærens muskel. Den må dog ikke være vokset ind i omkringliggende organer og strukturer


• Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2)


• Lægerne vurderer, at du kan få gavn af kemoterapi forud for bortoperation af urinblæren


• Lægerne kan se på en PET- eller CT-scanning, at din sygdom ikke har spredt sig op til operationen

• Lægerne vurderer, at de ikke kan fjerne al kræftsygdom ved at fjerne urinblæren


• Du har en anden kræftsygdom ud over din blærekræftsygdom (med undtagelse af hudkræft eller prostatakræft, der ikke har spredt sig)


• Du har fravalgt at få kemoterapi inden din operation med fjernelse af urinblæren

Alle deltagere følges med ctDNA og CT-scanninger. Hvis lægerne ikke kan finde ctDNA, vil de ikke tilbyde dig behandling, da der ikke er tegn på tilbagefald.

Hvis lægerne måler ctDNA, vil du få tilbudt immunstoffet tecentriq. Det er et antistof, der kan hjælpe kroppens immunforsvar med at bekæmpe kræften. Stoffet gives direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får immunstoffet hver 3. uge i op til 1 år. Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Din deltagelse i forsøget vil alene betyde, at du får taget nogle ekstra blod- og urinprøver, og at du får tilbudt behandling med immunterapi tidligere, hvis lægerne, med ctDNA, finder tegn på tilbagefald, end hvis du ikke deltog i forsøget.

Lægerne forventer ikke, at der er en øget risiko for bivirkninger, end dem du ville have risiko for i et almindeligt behandlingsforløb for din sygdom.

Du kan læse på minmedicin.dk om tecentriqs bivirkninger:

• Tecentriq

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Herlev Hospital
• Odense Universitetshospital
• Rigshospitalet
• Aalborg Universitetshospital
• Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Clinicaltrials.gov nr.: NCT04138628