Forsøgets titel:CASSIOPEIA

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Akut lymfatisk leukæmi (ALL), Leukæmi
Forklaring I dette forsøg vil lægerne undersøge, hvordan immunterapi med medicinen tisagenlecleucel virker hos børn og unge med B-celle akut lymfoblastisk leukæmi.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Medicinen tisagenlecleucel bruges til at aktivere patientens egne T-celler til at bekæmpe kræften mere effektivt. T-celler er en del af kroppens immunforsvar. Tisagenlecleucel er faktisk patientens egne T-celler, som lægerne tager ud og stimulerer og genmodificerer som såkaldte CAR-T celler.


Inden man kan få medicinen, vil lægerne først tage en tage en knoglemarvsprøve.


Knoglemarvsprøven er en rutineundersøgelse, som kan vise, hvor mange syge celler, der er tilstede i prøven.


Prøven tages efter man har afsluttet højdosis kemoterapi. Når lægerne har taget prøven, kan de vurdere, om man kan deltage i forsøget.



Hvad er T-celle immunterapi?


Behandlingen med T-celler handler om at styrke patientens eget immunforsvar, så det bedre kan bekæmpe kræftcellerne. T-cellen er en vigtig ’dræbercelle’ i immunforsvaret, som bekæmper infektioner i kroppen, men cellen kan også genkende og slå kræftceller ihjel.


Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Man har B-celle lymfoblastisk leukæmi

  • Man har været behandlet tidligere, og sygdommen reagerede positivt på det efterfølgende

  • Man er 1-25 år

  • Man højest har behov for nogen assistance, men stort set klarer sine egne behov

  • Organerne fungerer tilstrækkeligt

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Prøven fra knoglemarven viser, at sygdommen ikke er svundet tilstrækkeligt, efter man har fået den første kemobehandling

  • Prøven fra knoglemarven viser, at kræftcellerne er vokset uden for knoglemarven, efter man har fået den første behandling højdosis kemoterapi

  • Man har det såkaldte Philadelphia kromosom

  • Der er kromosommutationer i sygdomscellerne

  • Man tidligere har fået behandling med et stof, der hæmmer en del af de signalveje, som kræftcellerne bruger til at vokse

  • Man har et genetisk syndrom, som er forbundet med knoglemarvssvigt (dog kan patienter med Downs syndrom deltage)

  • Man har Burkitts lymfom/leukæmi

  • Man tidligere har fået en form for anti-CD19 behandling

  • Man tidligere har fået behandling med T-celle terapi

Sådan foregår behandlingen

Når lægerne tager T-cellerne ud, stimulerer og genmodificerer de dem som såkaldte CAR-T celler. Man får cellerne tilbage direkte i blodårerne.

Bivirkninger ved behandlingen

Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som kan opstå.


Du kan læse på minmedicin.dk om medicinens bivirkninger:


Tisagenlecleucel

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Rigshospitalet

Diverse

Sponsor: Novartis Pharmaceuticals

Forsøgets id-numre

EudraCT nr.: 2017-002116-14


Clinicaltrials.gov nr: NCT03876769


Andet protokol nr.: CCTL019G2201J

Denne side er sidst opdateret: 2021-03-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat