Forsøgets titel:Interfant-21

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Akut lymfatisk leukæmi (ALL)
Forklaring Dette forsøg undersøger, om behandling med kemoterapi tillagt blinatumomab har en større effekt end standardbehandling kun med kemoterapi hos spædbørn med ALL, hvor der er ændring i et bestemt gen.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) er den hyppigste kræftform blandt børn og unge. Ved nogle typer af ALL er der en ændring i et bestemt gen kaldet KMT2A, som gør, at standardbehandling er mindre effektiv til at bekæmpe kræften.


I dette studie undersøger lægerne, om standardbehandling med tillæg af blinatumomab har en bedre effekt hos spædbørn under 1 år, som har ALL med ændring i KMT2A-genet.


Behandlingen i dette forsøg anvendes på nuværende tidspunkt som standardbehandling til spædbørn med ALL, hvor der er ændring i KMT2A-genet.


Blinatumomab er et såkaldt antistof. Det er endnu ikke godkendt til behandling af børn under 1 år, men har vist lovende resultater i tidligere studier med børn.



Hvad er antistoffer?
Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.


Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.


Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.


Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Man har akut lymfoblastær leukæmi, hvor der er ændring i KMT2A-genet

  • Man er under 1 år gammel

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Man ikke har ændring i KMT2A-genet

  • Man er ældre end 1 år

  • Man har eller har haft tilbagefald af sygdommen

  • Man har fået behandling med binyrebarkhormon i mere end én uge, eller man har fået anden kemoterapi inden for 4 uger op til diagnosen

  • Sygdommen har spredt sig til hjernen eller rygmarven

  • Man har fået en såkaldt levende vaccine, f.eks. gul feber-vaccine, inden for 28 dage op til opstart af forsøgsbehandlingen

Sådan foregår behandlingen

Man starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter.


Alle patienter modtager først 5 ugers indledende behandling med kemoterapi efterfulgt af 4 ugers behandling med blinatumomab. Efter blinatumomab får man igen kemoterapi i 6-8 uger.


Det videre behandlingsforløb afhænger af, hvordan man responderer på den indledende behandling. Hvis man har responderet godt på den indledende behandling med blinatumomab, fortsætter man med at få en yderligere behandling med blinatumomab og derefter standardbehandling. Hvis man derimod responderer dårligt på blinatumomab, vil man få tilbudt en stamcelletransplantation i stedet.


Behandlingen stopper, hvis behandlingens fordele ikke opvejer dets ulemper, eller hvis man selv eller forsøgslægen vurderer, at det er bedst at stoppe med behandlingen.

Bivirkninger ved behandlingen

Almindelige bivirkninger ved kemoterapi inkluderer:



  • Hårtab

  • Kvalme og opkastning

  • Nedsat antal røde blodceller (symptomer som træthed og bleghed)

  • Nedsat antal hvide blodceller (øget risiko for infektion)

  • Nedsat antal blodplader (øget tendens til blødning og blå mærker)


På minmedicin.dk kan læse om kendte bivirkninger ved blinatumomab, når det anvendes til behandling af voksne:


Blinatumomab (Blincyto)

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Afdeling uden for Danmark
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Rigshospitalet

  • Aarhus Universitetshospital

  • Odense Universitetshospital

  • Afdelinger udenfor Danmark

Forsøgets id-numre

EudraCT 2021-000213-16


Clinicaltrials.gov nr. NTC05327894 Version 1.3

Denne side er sidst opdateret: 2021-09-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat