Forsøgets titel:Seamark

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Endetarmskræft, Tyktarmskræft
Forklaring Dette forsøg undersøger effekten af at kombinere forsøgslægemidlerne encorafenib, cetuximab og pembrolizumab ved behandling af patienter med tyktarms- og endetarmskræft, hvor kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Encorafenib og cetuximab er godkendt i flere lande som kombinationsbehandling mod tyktarms- og endetarmskræft. Kombinationsbehandlingen virker ved at forhindre kræftcellerne i at vokse.


Pembrolizumab er et såkaldt antistof og en form for immunterapi, der er godkendt i visse lande til behandling af tyk- og endetarmskræft.


Kombinationsbehandling med encorafenib, cetuximab og pembrolizumab er endnu ikke godkendt til behandling, men i dette forsøg vil lægerne undersøge effekt og sikkerhed af at kombinere disse tre lægemidler. Lægerne undersøger effekten af kombinationsbehandlingen ved at sammenligne med effekten af at behandle med pembrolizumab alene.


Forsøget er til patienter med kræft i tyk- og endetarm, hvor der er særlige genetiske ændringer i kræftcellerne, og hvor kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.



Hvad er antistoffer og immunterapi?
Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.


Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.


Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.


Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne.
Der findes forskellige former for immunterapi.


Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får kombinationsbehandling (encorafenib og cetuximab kombineret med pembrolizumab), og hvem der får pembrolizumab alene.


Læs mere om lodtrækningsforsøg:


Lodtrækningsforsøg

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har tyk- og endetarmskræft, som har spredt sig til andre dele af kroppen

  • Kræftcellerne har særlige genetiske ændringer (spørg evt. din læge)

  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)

  • Du ikke tidligere har fået behandling for spredning af kræften

  • Kræften kan følges med scanninger

  • Dine organer fungerer tilstrækkeligt til, at du kan tåle at få forsøgsmedicin

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Kræften har spredt sig til hjernen, rygmarven eller hjernehinderne

  • Du har nedsat immunforsvar

  • Du har en autoimmunsygdom, som har krævet behandling inden for de seneste 2 år (autoimmune sygdomme er f.eks. sukkersyge, psoriasis og leddegigt)

  • Du har alvorlig sygdom i hjerte eller blodkar

  • Du har fået en såkaldt levende vaccine, f.eks. gul feber-vaccine, inden for 30 dage op til forsøgets start

  • Du tidligere har fået behandling med medicin, der ikke er tilladt ved indgang til dette forsøg

Sådan foregår behandlingen

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe skal have kombinationsbehandling med encorafenib, cetuximab og pembrolizumab, mens den anden gruppe skal have behandling med pembrolizumab alene.


Uanset behandlingsgruppe får du behandling med pembrolizumab hver. 6. uge. Du får stoffet direkte i dine blodårer gennem et drop hen over 30 min.


Hvis du også skal have behandling med encorafenib og cetuximab, får du encorafenib som tablet én gang dagligt samt cetuximab direkte i dine blodårer gennem et drop hver. 2. uge.


Kontrol, afslutning og opfølgning
Undervejs i forsøget skal du jævnligt til kontrol, så lægerne kan holde øje med, hvordan du reagerer på behandlingen, og om du tåler den.


Du kan få op til 18 behandlinger (ca. 2 år) med pembrolizumab. Hvis du får kombinationsbehandling, kan du dog fortsætte med at få behandling med cetuximab og encorafenib herefter.
Behandlingen stopper dog, hvis kræften undervejs bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe med behandlingen.


Efter din sidste behandling skal du til et afsluttende besøg og sikkerhedsopfølgning på hospitalet. Herefter starter en længerevarende periode med jævnlige kontrolbesøg.

Bivirkninger ved behandlingen

Det er muligt, at der kan opstå bivirkninger ved behandling i forsøget. Alle, som deltager i forsøget, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger.


Du kan læse om kendte bivirkninger ved de enkelte lægemidler på minmedicin.dk:


Encorafenib (Braftovi)


Cetuximab (Erbitux®)


Pembrolizumab (Keytruda®)

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Gentofte Hospital
  • Herlev Hospital
  • Rigshospitalet
  • Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt
  • Aalborg Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Gentofte Hospital

  • Herlev Hospital 

  • Rigshospitalet

  • Aalborg Universitetshospital 

  • Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt

Forsøgets id-numre

NCT05217446

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat