Forsøgets titel:DELPHI

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Lymfeknudekræft, Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring Dette forsøg undersøger, om der opstår gen-ændringer som følge af kemoterapi mod lymfekræft, og om disse gen-ændringer har betydning for sygdoms- og behandlingsforløbet hos patienten.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Tidligere undersøgelser har vist, at patienter med lymfekræft, som får høj-dosis kemoterapi, har flere mutationer (gen-ændringer) i deres blod sammenlignet med raske individer. Der er sammenhæng mellem mængden af kemoterapi og gen-ændringerne fundet hos patienterne.


Lægerne mangler viden om, hvordan gen-ændringerne opstår og udvikler sig, og om de medfører bivirkninger eller udskydelse af behandling.
Lægerne vil derfor i dette forsøg undersøge gen-ændringerne nærmere for at blive klogere på, om der er sammenhæng mellem gen-ændringer og bivirkninger ved behandlingen og behandlingsforløbet. Denne viden skal bidrage til at forbedre behandlingen i fremtiden.

Forsøgsmetode

Dette forsøg er et såkaldt observationsstudie, så det indebærer ikke nogen forsøgsbehandling. Formålet er at indsamle flere data om patienter med lymfekræft, som får behandling med kemoterapi.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har lymfekræft af typen B-celle Non-Hodgkin lymfom

  • Du har fået minimum 2 omgange af behandling mod kræften

  • Du er minimum 60 år gammel

Sådan foregår behandlingen

Der er ingen forsøgsbehandling i dette studie. Du skal i stedet have taget ekstra blodprøver i forbindelse med, at du alligevel skal have taget rutineblodprøver i dit kræftforløb.

Bivirkninger ved behandlingen

Da der ikke indgår forsøgsbehandling, er der ikke ekstra bivirkninger forbundet med at deltage i studiet.

Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Regionshospitalet Gødstrup
  • Rigshospitalet
  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Regionshospitalet Gødstrup

  • Rigshospitalet

  • Aalborg Universitetshospital

  • Aarhus Universitetshospital 

  • Odense Universitetshospital 

  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat