Forsøgets titel:PROTECT

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Spiserørskræft
Forklaring I dette forsøg sammenligner lægerne effekt og bivirkninger ved protonbestråling og røntgenbestråling til behandling af patienter med spiserørskræft.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Som standard behandler man patienter med spiserørskræft med røntgenbestråling og kemoterapi efterfulgt af operation.
Protonbestråling er en ny behandlingsform mod spiserørskræft. Lægerne formoder, at protonbestråling er ligeså effektivt som standard røntgenbestråling, men at protonbestråling giver færre bivirkninger.


I dette forsøg undersøger lægerne derfor effekten og bivirkningerne ved protonbestråling sammenlignet med standard røntgenbestråling, når man giver det sammen med kemoterapi forud for operation ved behandling af patienter med kræft i spiserøret.



Hvad er protonterapi?
Protonterapi, også kaldet partikelterapi, er en form for strålebehandling, hvor man bestråler kræftknuden med såkaldte protoner. Protoner er partikler med særlige egenskaber, der gør det muligt at bestråle kræftknuden mere specifikt, så man nedsætter stråledosis til omkringliggende organer uden at nedsætte stråledosis til kræftknuden. Dermed skånes det omkringliggende raske væv, hvilket formodes at give færre bivirkninger.


Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får protonbestråling, og hvem der får standard røntgenbestråling.


Læs mere om lodtrækningsforsøg: 


Lodtrækningsforsøg 

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har spiserørskræft

  • Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2)

  • Dine blodprøver ligger inden for bestemte grænser

  • Du er egnet til at få strålebehandling (proton- eller røntgen) efterfulgt af operation

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du tidligere har fået proton- eller røntgenbestråling mod brystkassen

  • Kræftknuden sidder for tæt på spiserørets øverste del

  • Du tidligere har fået kemoterapi eller fået opereret en del af spiserøret eller mavesækken væk

  • Du har haft en anden kræftsygdom, som har krævet behandling inden for de seneste 5 år

  • Du har en anden sygdom eller lidelse, som gør dig ude af stand til at få forsøgsbehandling

  • Du har betydende nervebtændelse

  • Du har en stent i spiserøret eller maveregionen

Sådan foregår behandlingen

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter.


Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Begge grupper får strålebehandling og kemoterapi forud for operation. Den ene gruppe får protonbestråling, mens den anden gruppe får røntgenbestråling.


Du skal have strålebehandling på alle hverdage i 5½ uge. Hver strålebehandling tager ca. 15-30 min. og foregår uden, at du behøver at være indlagt. Protonbestråling foregår på Aarhus Universitetshospital. Skal du have røntgenbestråling, kan du få behandlingen på den afdeling, du normalt er tilknyttet.
Du får kemoterapi én gang om ugen under strålebehandlingen (i alt 5 gange). Du får kemostofferne carboplatin og paclitaxel direkte i dine blodårer gennem et drop.
Ca. 6-12 uger efter din sidste strålebehandling bliver du opereret.


Efter operationen starter en længerevarende opfølgningsperiode, hvor lægerne følger dig i op til 5 år, hvor du jævnligt skal til kontrol.

Bivirkninger ved behandlingen

Både strålebehandling og kemoterapi kan give bivirkninger, og der er mulighed for, at bivirkningerne forstærkes, når man giver de to behandlinger samtidig. Alle, som deltager i forsøget, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger.


Almindelige kendte bivirkninger ved strålebehandling mod spiserøret er:



  • Smerter, svie og ømhed fra strålingsområdet

  • Problemer med at synke/spise

  • Rødme af huden

  • Strålelungebetændelse (irritation af lungevævet, som giver symptomer, der minder om lungebetændelse)

  • Hurtig hjerterytme

  • Nedsat pumpefunktion af hjertet

  • Brystsmerter

  • Væske i hjertesækken


Når strålebehandlingen er overstået, kan der med tiden opstå varige gener fra lunger, hjerte og spiserør.


Du kan læse om bivirkninger ved kemostofferne på minmedicin.dk:


Carboplatin (Carboplatin ”Accord”, Carboplatin ”Fresenius Kabi”)


Paclitaxel (Abraxane, Pazenir, m.fl.)

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

Dansk Center for Partikel Terapi - Aarhus Universitetshospital 

Forsøgets id-numre

Clinicaltrials.gov: NCT050555648


VEK 1-10-72-343-21

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat