Forsøgets titel:KontRASt-01

JDQ443 er et forsøgslægemiddel, som endnu ikke er godkendt til kræftbehandling. JDQ443 har vist lovende resultater i laboratorie- og dyreforsøg, hvor det har vist sig at hæmme væksten af kræftceller, der har en specifik ændring i det såkaldt KRAS-gen. Dette forsøg vil være første gang, at JDQ443 gives til mennesker.

I forsøget undersøger lægerne effekten af JDQ443, samt hvor sikkert det er at anvende til behandling af patienter med kræft, hvor kræftcellerne har den pågældende ændring i KRAS-genet. Lægerne undersøger både behandling med JDQ443 alene samt kombineret med TNO155 og/eller spartalizumab.

TNO155 og spartalizumab er ikke endnu ikke godkendt til kræftbehandling, men har begge tidligere været brugt til behandling af mennesker i kræftforsøg.
Både TNO155 og spartalizumab virker begge hæmmende på kræftcellernes vækst.

Forsøget består af to dele. I del 1 vil lægerne finde frem til den optimale dosis af JDQ443, når det gives alene. I del 2 vil lægerne nærmere undersøge effekt og bivirkninger ved den optimale dosis fundet i del 1 af forsøget enten ved behandling med JDQ443 alene eller kombineret med TNO155 og/eller spartalizumab.

Forsøget er det, man kalder et fase 1 forsøg. Det betyder, at forskerne forsøger at finde ud af, hvordan stoffet virker på den menneskelige organisme. Man forsøger derfor først at finde den rette dosis af stoffet – det vil sige den dosis, som har en virkning på kræften, og som patienten kan tåle uden at få for svære bivirkninger.

For at finde den optimale dosis vil de første patienter få en lille dosis, der så øges hos den næste gruppe patienter. Hver ny gruppe får således en højere dosis end den forrige, indtil der opstår uacceptable bivirkninger.

Herefter undersøger man den optimale dosis på en større gruppe af patienter.

• Din kræftsygdom har en specifik ændring i KRAS-genet (spørg evt. din læge)


• Kræften er vokset så meget, at standardbehandling ikke er mulig, eller hvor standardbehandling ikke har nogen effekt


• Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)


• Du minimum har én kræftknude, som kan følges med scanninger


• Det er muligt at tage vævsprøve af kræftknuden


• Dine organer fungerer tilstrækkeligt til, at du kan få forsøgsmedicin

• Kræftcellerne har genetiske ændringer, som der findes godkendte, målrettede behandlinger imod


• Kræften har spredt sig til hjernen


• Du har alvorlig sygdom i hjertet


• Du har en sygdom eller lidelse, der øger din lysfølsomhed

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter.

Din læge kan fortælle dig, om du har mulighed for at deltage i forsøgets del 1 eller del 2. Det er afgørende for, hvilken dosis af forsøgslægemidlerne du skal have.

Afhængigt af hvornår du starter i forsøget, vil du blive behandlet efter én af følgende behandlinger:

Behandling A:
Hvis du er i denne gruppe, skal du have behandling med JDQ443 alene. Du skal tage JDQ443 som tablet én eller to gange dagligt i 21 dage.

Behandling B:
Hvis du er i denne gruppe, skal du have behandling med JDQ443 og TNO155. Du skal tage JDQ443 som tablet én eller to gange dagligt i 21 dage. TNO155 skal du tage som tablet én eller to gange dagligt i to eller tre uger.

Behandling C:
Hvis du er i denne gruppe, skal du have JDQ443 og spartalizumab. Du skal tage JDQ443 som tablet én eller to gange dagligt. Spartalizumab skal du have hver 21. dag direkte i dine blodårer gennem et drop. Behandlingen tager 30 min.

Behandling D:
Hvis du er i denne gruppe, skal du have behandling med både JDQ443, spartalizumab og TNO155. Både JDQ443 og TNO155 skal du tage som tablet én eller to gange dagligt. Samtidig skal du have spartalizumab hver 21. dag direkte i dine blodårer gennem et drop.

Din læge kan fortælle dig, hvilken behandling du har mulighed for at få.

Kontrol, afslutning og opfølgning
Du kan deltage i forsøget, så længe forsøgslægen vurderer, at du tåler og har gavn af behandlingen. Du vil jævnligt blive kontrolleret undervejs.

Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe i forsøget. Den kan også ophøre, hvis forsøgslægen eller medicinalfirmaet, som har udviklet stoffet, beslutter, at det er bedst at stoppe behandlingen.

Ca. 30 dage efter din sidste behandling skal du til et opfølgningsbesøg på hospitalet. Herefter skal du til kontrolbesøg ca. 90 og 150 dage efter din sidste behandling.

Der kan være bivirkninger forbundet med at deltage i forsøget. Da det er første gang, man giver JDQ443 til mennesker, kan der forekomme bivirkninger, som lægerne endnu ikke kender til. Mulige bivirkninger vurderet ud fra laboratorie- og dyreforsøg samt lignende lægemidler er:

• Hududslæt/overfølsomhed


• Fald i antallet af røde og hvide blodceller (kan medføre infektion, blødning eller træthed)


• Kvalme


• Opkastning


• Diarré


• Tab af appetit


• Stigning i leverenzymer


• Ændring i nyrefunktion


• Ændring i binyrefunktion (symptomer som træthed, muskelsvækkelse, tab af appetit, fedme i overkroppen, højt blodsukker, hævede ben, hudproblemer, forandringer i blodtrykket)


• Menstruationsforstyrrelser, blødning og smerter i livmoderen


• Unormal hjertefrekvens


• Unormalt blodtryk

Både TNO155 og spartalizumab kan også give bivirkninger. Disse har tidligere været anvendt i kliniske forsøg, men det er muligt, at der kan forekomme bivirkninger, som lægerne endnu ikke kender til.
Kendte almindelige bivirkninger ved TNO155:

• Diarré


• Kvalme


• Opkastning


• Halsbrand/fordøjelsesbesvær (dyspepsi)


• Nedsat appetit


• Væskeophobning/hævelser i arme og/eller ben


• Udmattelse


• Generel svækkelse og/eller mangel på energi


• Øget vægt


• Udslæt, bl.a. aknelignende udslæt


• Anæmi (symptomer som udmattelse og kortåndethed)


• Stigning i leverenzymer, spytenzymer og muskelenzymer


• Fald i niveauet af blodplader (øger risikoen for blødning)


• Stigning i niveauet af kreatinin (tegn på nedsat nyrefunktion)


• Stigning i protein i blodet (tegn på nedsat funktion af hjertet)


• Fald i hjertets evne til at trække sig sammen (symptomer som kortåndethed, udmattelse og/eller hævede ben)

Kendte almindelige bivirkninger ved spartalizumab er:

• Diarré


• Kvalme


• Opkastning


• Forstoppelse


• Mavesmerter


• Unormale levertal


• Kortåndethed i hvile eller under angstrengelse (dyspnø)


• Ledsmerter


• Udslæt


• Kløe


• Udmattelse


• Feber


• Nedsat appetit


• Asteni (svækkelse)


• Lavt stofskifte


• Basedows syge (symptomer som hurtig puls, irritabilitet, rystelser, synsforandringer, vægttab)


• Tør mund


• Nedsat nyrefunktion


• Muskelsmerter


• Prikken eller følelsesløshed i arme og/eller ben


• Lungebetændelse


• Tør hud


• Hudrødmen


• Dermatitis


• Hudmisfarvning


• Øget blodsukker


• Forhøjede spytenzymer

Din læge kan fortælle dig om mindre almindelige bivirkninger ved TNO155 og spartalizumab.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

• Rigshospitalet

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

• Rigshospitalet 

NCT04699188 og EudraCT 2020-004129-22