Forsøgets titel:CURE

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Mavesækskræft, Spiserørskræft
Forklaring I dette studie undersøger lægerne, om en ny blodprøve kan bruges til at forudsige effekten af forskellige behandlinger samt forudsige risikoen for tilbagefald efter behandling hos patienter med mavesæks- eller spiserørskræft.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Dette forsøg er til patienter med kræft i spiserøret eller mavesækken.
I studiet indgår 5 patientgrupper, hvor patienterne opdeles efter, hvilken behandling de skal have. Du modtager den samme behandling uanset, om du deltager i studiet eller ej.


For hver behandlingsgruppe undersøger lægerne effekten af de forskellige behandlinger, og i nogle af behandlingsgrupperne undersøges, om en ny blodprøve kan bruges til at forudsige effekten af behandlingen samt forudsige risikoen for tilbagefald efter behandlingen.


Resultatet af studiet kan føre til forbedret behandling i fremtiden og dermed være til gavn for fremtidige patienter med samme kræftform som dig.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har kræft i spiserøret eller mavesækken (undtagen GIST)

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du har GIST (bestemt kræftform i mave-tarmsystemet)

  • Du har lymfekræft

Sådan foregår behandlingen

Der er ingen forsøgsbehandling i dette studie.


Du skal have taget ekstra blodprøver, hvis du deltager i studiet. Blodprøverne vil så vidt muligt blive taget samtidig med de blodprøver, du ellers skal have i forbindelse med din planlagte behandling.

Bivirkninger ved behandlingen

Der er ikke ekstra bivirkninger forbundet med at deltage i studiet.

Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Rigshospitalet

  • Aarhus Universitetshospitla

  • Aalborg Universitetshospital

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat