Forsøgets titel:A2G IR high risk Inotuzumab

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Akut lymfatisk leukæmi (ALL)
Forklaring Dette forsøg skal undersøge, om patienter med akut lymfatisk leukæmi har gavn af at få antistoffet inotuzomab ozogamicin i kombination med standardbehandling. Forsøget er til patienter, der er i risikogruppen intermediær risiko-høj (IR-høj).
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Forsøget er en del af ALLTogether1-undersøgelsen, hvor man indsamler viden om akut lymfatisk leukæmi (ALL) og behandling af sygdommen.


I undersøgelsen inddeles patienterne i forskellige risikogrupper, hvoraf intermediær risiko-høj (IR-høj) er en af dem. Patienter i denne risikogruppe har øget risiko for tilbagefald.


I dette forsøg undersøger lægerne derfor, om risikoen for tilbagefald hos disse patienter kan mindskes ved at give stoffet inotuzomab ozogamicin (InO) sammen med standardbehandlingen.

Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (standardbehandling kombineret med InO), og hvem der får standardbehandling alene.


Læs mere om lodtrækningsforsøg:


Lodtrækningsforsøg

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Man har akut lymfatisk leukæmi, hvor kræftcellerne har såkaldte CD22 proteiner på overfladen

  • Man får behandling efter ALLTogether-undersøgelsen

  • Man er mellem 1 og 45 år gammel

  • Man ikke tidligere har haft problemer med leveren som følge af medicinsk behandling

  • Man har normal hjertefunktion

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Man har såkaldt T-celle leukæmi

  • Man har Down Syndrom

  • Man lider af sygdom i hjertet

  • Man har eller har haft en anden livstruende sygdom

Sådan foregår behandlingen

Ved lodtrækning inddeles IR-høj patienterne i to grupper, som afgør forløbet af deres behandling.


Gruppe 1
Denne gruppe er en kontrolgruppe, hvor patienterne får standardbehandling i henhold til ALLTogether-undersøgelsen (uden ændringer).


Gruppe 2
Patienter i denne gruppe får standardbehandling kombineret med InO. Man følger standardbehandling, indtil vedligeholdelsesfasen normalt starter. Her får man InO én gang om ugen i 6 uger, før man starter på vedligeholdelsesfasen. Man får InO direkte i sine blodårer gennem et drop.
InO får man ikke i stedet for standardbehandling, men er en tilføjelse til standardbehandling.


Afslutning af forsøget
Man kan til enhver tid vælge at udgå fra forsøget. Forsøget kan også stoppe før tid, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget.

Bivirkninger ved behandlingen

Der kan være bivirkninger forbundet med forsøgsbehandlingen. Du kan læse om bivirkningerne ved inotuzomab ozogamicin på minmedicin.dk:

Inotuzomab ozogamicin (Besponsa)

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Afdeling uden for Danmark
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Afdeling uden for Danmark

  • Odense Universitetshospital

  • Rigshospitalet

  • Aalborg Universitetshospital

  • Aarhus Universitetshospital

Forsøgets id-numre

EudraCT nr: 2018-001795-38

Denne side er sidst opdateret: 2022-01-24

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat